Sådan dyrker du abrikoser i haven
Abrikoser er meget varmekrævende, derfor er en espaliering op ad en lun mur at foretrække
Medmindre du har et drivhus, hvor abrikoserne kan give mange frugter.
Abrikoser blomstrer endnu tidligere end ferskner. Derfor er blomsterne på udendørs abrikostræer mere udsatte for nattefrosten, som kan svide de åbne blomster til ufrugtbarhed.
Blomstrer i lang tid
I drivhus eller orangeri blomstrer abrikos allerede i marts. En lille, blød pensel kan agere bi og bruges til at flytte støv fra en blomst til en anden. Processen skal gentages med nogle dages mellemrum for at være sikker på, at bestøvningen lykkes.
Herefter vil blomsterne udvikle sig til frugter, selv om der er køligt i drivhuset. Husk også, at der skal bestøves gentagne gange i den lange blomstringstid, hvis der ikke er bier.
Læs mere hos Haveselskabet