Tryg rengøringshjælp og børnepasning til de danske familier
Nu kan de danske børnefamilier få endnu mere tid til sig selv og hinanden
et kan de med lanceringen af den nye, danske deletjeneste og platform, RexKyoo. Gennem RexKyoo kan de travle familier nemlig på en nem, enkel, billig og sikker måde hyre ekstra hjælp til rengøring, børnepasning og lektiehjælp
De ca. 750.000 danske børnefamilier kan derfor ånde lettet op, og finde mere tid til sig selv og hinanden med hjælp fra rexkyoo.com.
Tryg og sikker hjælp i hverdagen
Gør livet nemt er missionen for RexKyoo. Derfor tilbyder RexKyoo rengøring, børnepasning og lektiehjælp med det formål at skabe mere tid til både familien og de enkeltes egne behov og glæder. - Og der ligger allerede planer om at udvide til endnu flere områder.
Tryghed er vigtig, og den sætter RexKyoo derfor også i højsædet, når de ansætter deres ambassadører. For at kunne tilbyde sin arbejdskraft via RexKyoo skal man have en ren straffeattest, en ren børneattest og relevant uddannelse eller erhvervserfaring. Ligeledes vil brugerne kune anmelde de enkelte ambassadører.
Desuden har RexKyoo indgået et partnerskab med forsikringsselskabet Tryg, der skal skabe tryghed for både børnefamilierne og ambassadørerne, hvis der skulle ske skader.
"Vi er glade for at have indgået dette samarbejde med RexKyoo. Vi ser det som vores opgave at skabe tryghed for brugerne af de mange nye deletjenester og platforme, der lanceres i denne tid. Med RexKyoo's fokus på sikkerhedsprocedurerne i forhold til deres ambassadører, er der et rigtigt fint match mellem Tryg og RexKyoo." udtaler Michael Juhler- Nøttrup, Innovationschef i Tryg Forsikring og ansvarlig for Trygs strategiske satsning på deleøkonomi.
Win-win situation
"Der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe behov for en platform som vores. Mange børnefamilier er i tvivl om, hvor de skal gå hen, når det handler om rengøring, børnepasning og lektiehjælp, og der er mange, der gerne vil tilbyde deres service til at løse disse opgaver. Jeg kan derfor allerede nu se, at der er et kæmpe potentiale for at skabe succes med en sådan platform, både for børnefamilierne, ambassadørerrne, kommunen og samfundet," udtaler Thilde Rex, stifteren af RexKyoo.
"Vi har skabt en win-win situation for både ambassadørerne, som tilbyder sine serviceydelser, da de på en fleksibel måde kan være på jobmarkedet og for børnefamilierne, der får langt bedre muligheder for at pleje og kredse om dem selv. Det kan være parforholdet, sportshobbyer eller wellness for at blive ladet op med fornyet energi, da det som ofte kan det være svært at finde tiden til i en booket kalender. På den måde håber vi naturligvis også på at forbygge skilsmisser og stress. Det behov løser vi nu ved at lave et koncept, som fokuserer primært på børnefamilier, samtidig med at vi skaber flere job for b.la. pædagoger, jordmødre eller lærere, som enten er under uddannelse eller er uddannede."
I samarbejde med revisionsfirmaet Beierholm tilbydes alle kunder og ambassadører at få hjælp til at indberette både sin B-indkomst og sit servicefradrag korrekt.