Pift indretningen op med stueplanter
Efteråret er så småt begyndt og vi går mod koldere tider
Mere og mere af vores tid vil derfor naturligt blive brugt indendørs, så det er ved at være tid til at opdatere boligindretningen med nye stueplanter og gøre det rigtig hyggeligt.
Det har længe været moderne med grønne planter i indretningen. Det er måden man anvender planter i indretningen og hvilke planter der er populære, der har ændret sig markant de seneste år. Fx er det igen moderne at presse blomster og blade og hænge dem i glas og ramme, eller have potter hængende fra loftet eller på væggen med flotte hængende planter.
I dag skal der gerne være grønne planter i alle rummene i hjemmet, og det ser ikke bare godt ud, men giver også et godt indeklima. Nogle af de mest populære grønne planter i tiden er:
Fingerphilodendron (Monstera deliciosa)
Pilea (Pilea peperomioides)
Tillandsia
Paradistræ (Crassula ovata)
Fiskebensplanter (Maranta)
Sukkulenter