OKNygaard går nye veje på årets Have & Landskabs messe i Slagelse
OKNygaard har valgt at afprøve en helt ny tilgang til arbejdsmiljø og trivsel på årets Have & Landskabs messe
Derfor har de ikke kun en stand, hvor du kan møde dem til en snak om grønne udearealer. De har også en medarbejdercamp.
”Det handler om at passe godt på sine medarbejdere og skabe et arbejdsmiljø, der udvikler kreativitet og kvalitet.
Det gør vi ved at opsætte en medarbejdercamp, hvor medarbejderne på tværs af lokalafdelinger og kompetenceområder kan mødes. Det er vores erfaring, at det styrker kommunikationen og skaber en smidigere arbejdsproces samtidig med, at det skaber bedre arbejdsmiljø og øget trivsel”, siger Ole Kjærgaard, ordførende direktør i OKNygaard.
Campen er ikke det eneste, der sker for medarbejderne i forbindelse med årets messe. OKNygaard har valgt at afholde et medarbejderseminar for en del af virksomheden de samme dage. På den måde, kan medarbejderne være til seminar og så efterfølgende tage på messe og være sociale på medarbejdercampen.
”Vi er meget opmærksomme på at efteruddanne vores medarbejdere, og samtidig anerkender vi nødvendigheden i at skabe sammenhold mellem vores landsdækkende lokalafdelinger. Campen giver vores folk muligheden for at mødes og få talt om deres oplevelser, både på messen og i dagligdagen. Det er vores forhåbning, at det er medvirkende til at skabe en bedre trivsel og et bedre arbejdsmiljø i dagligdagen”, siger Ole Kjærgaard.
På medarbejdercampen står kok Jacob Molsen parat med grillen og laver byg selv burger og byg selv hotdog til de sultne medarbejdere, der kommer fra messen.
”Og det er selvfølgelig ikke en lukket fest, så møder vores medarbejdere nogen på messen, de gerne vil have en snak med, kan de også tage dem med til campen”, siger Ole Kjærgaard.