Ejendomsmæglere i Roskilde
Din lokale ejendomsmægler i Roskilde har specialiseret sig i handel med boliger i netop dit lokalområde. Derfor kan du med fordel tage kontakt til din lokale ejendomsmægler, hvis du ønsker at sælge eller købe hus eller lejlighed i Roskilde. Med stor ekspertise i netop dit lokalområde, vil ejendomsmæglerne i Roskilde give dig den bedste og mest effektive service i forbindelse med salg eller køb af bolig her
Ejendomsmæglere i Roskilde:
home Roskilde City
Erik Svendsen
Ringstedgade 32
4000 Roskilde
Tlf.: 46 37 22 00
Ydelser: Ejendomsmægler, ejendomshandel
Nybolig Landbrug Sjælland V/ Bernd Gieseler
Kongemarksvej 70
4000 Roskilde
57523710
Robinhus Mægler Kai Gylling
Rishøjvej 11
4000 Roskilde
43432220
Ejendomsmæglerfirmaet Ege
Hersegade 18
4000 Roskilde
46404415
Home Erhverv Sjælland A/S
Dronning Margrethes Vej 25C
4000 Roskilde
46372213
Nybolig Nygaard Og Dalsgaard I/S
Allehelgensgade 33
4000 Roskilde
46355000
Wennemoes Bolig V/ Torben Wennemoes
Røglevangen 15
4000 Roskilde
46355866
Lokalbolig Roskilde ApS
Hersegade 4
4000 Roskilde
46323242
Realmæglerne På Bjerget V/ Anette Skaarup
Clermontgade 10
4000 Roskilde
46365656
Nybolig Erhverv Jørgen Klode
Københavnsvej 69 1
4000 Roskilde
46352292
Ejendomsmægleraktieselskabet Poul Erik Bech
Frederiksborgvej 65A
4000 Roskilde
46322800
Nybolig V/ Mariann Trolledahl
Københavnsvej 63
4000 Roskilde
46323322
Danbolig Roskilde
Københavnsvej 28
4000 Roskilde
46327070
Ejendomsmæglerfirmaet Ege Roskilde V/ Ege Christiansen
Hersegade 18
4000 Roskilde
46404415
Ejendomsmæglere i Roskilde tilbyder blandt andet:
home Roskilde City tilbyder:
Hos home Roskilde City er vi specialister i bolighandel. Vi har solgt boliger i Roskilde og omegn i mere end 30 år. Samlet set, har vi erfaring med mere end 1000 bolighandler i Roskilde og omegn.
Du får et team af specialister som alle er født og opvokset i vores lokalområde og som fortsat bor her. Vi har på den baggrund et rigtig godt lokalkendskab og ikke mindst et stort lokalt netværk til gavn for dig.
Vores mæglere besidder alle en høj mæglerfaglighed. De ligger inde med en stor viden – også rent byggeteknisk.
Engagement og ærlighed er grundstenen i alt, hvad vi foretager os. Vi har løbende dialog med vores kunder, og vi foretager kontinuerligt evalueringer og tilbagemeldinger i forbindelse med køb og salg af bolig. Vores specialudviklede kvalitetssikringsprogram er din sikkerhed, når du køber eller sælger bolig gennem os.
Vores home forretning er centralt beliggende og har dermed stor synlighed i bybilledet. Vi har gode parkeringsmuligheder med P-pladser lige uden for døren. Besøg vores forretningen og lad en af vores ejendomsmæglere vise dig vores boligudstilling. Vi har bl.a. villaer, ejerlejligheder, rækkehuse og andelsboliger til salg i hele Roskilde og Lejre kommune.
Ring til os på 46 37 22 00 og bestil en salgsvurdering, det koster kun en kop kaffe. Du kan også kontakte vores ejendomsmægler direkte pr. telefon eller pr. mail – Du finder relevante kontaktinformationer her på siden.
Vi har respekt for at det er dit hjem vi sælger og ikke blot en tilfældig ejendom
Nyttige links inden for ejendomsmæglere:
Dansk Ejendomsmæglerforening:
Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) er brancheforening for ejendomsmæe interesser, herunder
at arbejde for, at formidling af fast ejendom og ydelser i den forbindelse sker på en betryggende og professionel måde gennem foreningens medlemmer, og at arbejde for medlemmernes størst mulige faglige selvstændighed inden for den ramme og den virksomhedsform, som medlemmerne har valgt at udøve virksomhedglervirksomheder og personer beskæftiget med ejendomsformidling, ejendomsmæglere og Diplomvaluarer, i Danmark. Foreningen blev stiftet i 1912.
DE har som overordnet formål at varetage medlemmernes erhvervs- og branchemæssig under.
Det sker gennem en række aktiviteter indenfor medlemsservice og interessevaretagelse.
se mere på www.de.dk
Danske Selvstændige ejendomsmæglere
DSEmægler.dk er den fælles hjemmeside for Danske Selvstændige ejendomsmæglere. DSEmægler.dk arbejder for at boligsælgere og -købere får den optimale rådgivning og betjening i alle ejendomshandelens faser.
DSEmægler adskiller sig fra andre kæder ved at medlemmerne er selvstændige ejendomsmæglere.
For det første står DSEmæglere sammen i et stærkt indkøbsfællesskab, der gør dem konkurrencedygtige.
For det andet er DSEmæglere med i et fællesskab, der kan hjælpe med at varetage deres interesser i branchen.
Medlemmer af DSEmægler.dk er ikke påtvunget et koncept, et logo eller en farve. Ikke påtvunget detaljerede forskrifter, som ensretter og skaber gennemsnitlige præstationer.
Derfor kan selvstændige mæglere frit indstille sig efter kundernes optimale behov, og helt individuelt lægge deres kvalitetskrav så højt, de ønsker. DSEmæglere er ikke underlagt kapitalgiganter, hvor den enkelte bank, kreditforening eller forsikringsselskabs produkter "stoppes i halsen" på kunderne, og hvor der sidder tunge og dyre administrationer og ensretter mæglernes produkter.
Foreningen tilbyder ved storindkøb og aftaler med leverandører, en lang række produkter med betydelige rabatter. Det er foreningens mål at opretholde variationen og konkurrencekraften blandt ejendomsmæglere, og dermed gøre bolighandler bedre, tryggere og billigere
se mere på www.dsemaegler.dk
Problemer med at sælge boligen? Bliv udlejer
Lejeloven.dk har lavet en guide til, hvordan du undgår de klassiske fælder, når du lejer din bolig ud, mens den er til salg
Flere prøver lykken som udlejer, når de ikke har held med at få solgt deres bolig. Sammenligner man tallene fra 2017 med tallene i år, viser undersøgelser at antallet af boliger, der har været til salg, inden de er blevet sat til udlejning, er mere end firdoblet. Begynder din tålmodighed også at løbe op? Så er udlejning måske også vejen frem for dig.
Lejeloven.dk har kreeret denne guide til hvilke ting, du skal være særligt opmærksom på, hvis du ønsker at leje din bolig ud, mens den er til salg. Lejeloven kan nemlig godt være lidt kringlet, hvis du skal være sikker på at få din lejer ud, eller ikke vil miste op mod 1 million af salgsprisen.
Det er næsten umuligt at få lejer ud
Lejerne er som regel godt beskyttet af lejeloven. Der er derfor nogle helt særlige regler for, hvornår du kan opsige din lejer. At du vil sælge din bolig anses ikke for en gyldig grund til at smide din lejer ud. En af de eneste muligheder du har for at komme af med din lejer, er hvis du har en god grund til at tidsbegrænse lejemålet, eller vedkommende ikke overholder god skik og orden ifølge husreglerne eller lejekontrakten. Det er derfor vigtigt, at man kender til de forskellige krøller, der finder sted i lejeloven.
Tidsbegræns udlejningen af dit lejemål
For at tidsbegrænse dit lejemål kræver det, at du har en gyldig grund. Her anses det blandt andet ikke som en gyldig grund, at du vil sælge din bolig. En gyldig grund kan dog være, hvis du står i en situation, hvor du vil lide et økonomisk tab, hvis du vælger at sælge din bolig på det tidspunkt, hvor den tidsbegrænsede lejeaftale bliver indgået. Det kan eksempelvis være, hvis din boliger bliver vurderet under den pris, som du selv købte boligen for. Du skal dog være opmærksom på, at tidsbegrænsede lejemål som udgangspunkt er uopsigelige. Derfor kan det være en god ide at gøre dig nogle overvejelser, inden du bestemmer dig for, hvor lang tid du ønsker at leje lejemålet ud. Fordelen er dog, at du ved, hvornår din lejer flytter ud. Desværre giver det dig ikke muligheden for at tilpasse købsdatoen til din mulige købers ønsker.
Du skal dog være påpasselig med at forlænge lejeperioden uden endnu en kontrakt.Bliver lejer boende i lejemålet i mere end en måned efter den tidsbegrænsede periode er ophørt, fortsætter lejeforholdet nemlig som tidsubegrænset. Ender du i sådan en situation, hvor du ikke kan få din lejer ud, kan du stadig godt sælge, omstændighederne er dog lidt anderledes. Her vil du nemlig skulle sælge boligen med lejerne i. I sådan en situation vil en ejendomsmægler typisk vurdere boligen mellem 500.000 og 1 million under boligens aktuelle værdi, da de fleste købere oftest er på jagt efter en bolig, de kan overtage med det samme. Køber man en bolig med lejere i, kan man opsige lejerne med et års varsel med den begrundelse, at man selv ønsker at flytte ind i boligen.
Gensidig kort opsigelsesvarsel
Står du ikke i en situation, hvor du vil lide et økonomisk tab, men i stedet ikke er villig til at indgå et prisforlig for at komme af med boligen, har du stadig en mulighed tilbage. Du kan lave en aftale med din lejer, om en gensidig kort opsigelsesvarsel, så du også vil have mulighed for at opsige din lejer i tilfælde af, at du får en køber. Her vil man typisk aftale en opsigelse på 3 måneder, så lejer også har rimelige chancer for at finde et nyt sted at bo. En sådan aftale kræver dog, at du har stor tiltro til din lejer. Hvis lejer skulle nægte at fraflytte lejemålet, når din opsigelse indtræffer, skal sagen nemlig afgøres i boligretten, hvor en beslutning træffes med udgangspunkt i lejeloven. Her bliver sagen sandsynligvis truffet i lejers favør, da man som før nævnt ikke kan opsige lejer med ønsket om videresalg.
Ønsker du en større indsigt i lejelovens regler, kan du besøge Lejeloven.dk, hvor du har adgang til artikler om alt hvad du bør vide før du udlejer boligen. Ellers anbefales det altid at tage kontakt til en boligadvokat eller ejendomsmægler, inden du begynder at annoncere boligen på boligportaler, da der generelt er en del faldgruber.
Måling - Danskerne er glade for deres boliger
Mere end otte ud af ti er tilfredse eller meget tilfredse med deres bolig. Dem over 50 år og dem i ejerboliger er mest tilfredse
Vi er tilfredse - og mange endda meget tilfredse - med et bo, hvor vi bor.
Det viser en repræsentativ undersøgelse blandt over 2.000 voksne danskere, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for ejendomsmæglerkæden Home.
45 % svarer i undersøgelse, som omfatter både ejer- og lejeboliger, at de overordnet set er ’meget tilfredse’ med, hvor de bor. 36 % svarer, at de er ’tilfredse’. I alt altså 81 %, der er tilfredse eller meget tilfredse.
”Det er måske lidt nedslående for en ejendomsmæglerkæde, som lever af skiftende boligbehov og lyst til at flytte til en anden bolig, men helt grundlæggende kan vi konstatere, at danskerne er glade for deres bolig,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen og uddyber:
”Det er selvfølgelig glædeligt, for det er jo en grundlæggende ret at bo et sted, hvor man lide at være, og hvor man føler sig tryg,” siger han og understreger, at undersøgelsen ikke giver svar på, om tilfredsheden med boligen er så høj, fordi man lige netop er flyttet til en bolig, der passer til ens behov.
”De seneste år har danskerne dog haft gode muligheder for at realisere deres boligdrømme og -planer på grund af den lave rente og en positiv udvikling i privatøkonomien og vækst i samfundet,” vurderer Henrik Hauthorn Jensen.
I den anden ende af skalaen svarer blot 4 %, at de er ’utilfredse’ og 3 % ’meget utilfredse’ med at bo, hvor de bor. Det ligger godt i tråd med, at det er cirka 5 % af boligejerne, der sælger bolig på et år.
Mangel på boliger til unge
Undersøgelsen fra Home og YouGov viser også, at det er de lidt ældre danskere, der er mest glade for deres bolig, mens de yngre er mindre tilfredse.
Det er helt naturligt, konstaterer Home.
”Som ung har man som regel en ringere boligstandard end som ældre, hvor man typisk har råd til en bedre – og større – bolig,” siger Henrik Hauthorn Jensen.
”Som ung oplever man også ofte en usikker boligsituation præget af mange flytninger, og det er et faktum, at der fortsat er mangel på ungdoms- og studieboliger i de største byer,” siger han videre.
Ifølge undersøgelsen er det hele 86 % af danskerne over 50 år, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres bolig, mens det kun er 72 % af dem i aldersgruppen 18-29 år, der vender tommelen op til deres bolig.
Ser vi udelukkende på den gruppe, der har svaret, at de er ’meget tilfredse’ med deres bolig, er det hele 59 % af de 60+ årige, som er tilfredse, mens det kun er 25 % for de 18-29 årige.
Home noterer sig også, at dem der bor i ejerboliger, ifølge undersøgelsen, er mere tilfredse med deres bolig end dem, der bor til leje. For ejerboliger er det 86 %, der svarer, at de er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med, hvor de bor, mens det for lejeboliger kun er 73 %. Tilfredsheden er 84 % for andelsboliger.
”Der er en større frihed forbundet med at bo i en ejerbolig, som jeg tror mange sætter pris på, men samtidig følger der selvfølgelig nogle forpligtelser med i form af vedligeholdelse, pasning af have osv.,” vurderer Henrik Hauthorn Jensen fra Home.
Boligkøbere vil have klimasikring eller prisafslag
Når sæsonen for boligkøb skydes i gang i påsken, skal sælgerne være forberedt på spørgsmål om boligens klimasikring – eller på at give afslag i prisen, hvis boligen ikke er klimaklar
Påsken er højsæson for åbent hus-arrangementer og håbefulde familier på udkig efter nyt hus eller sommerhus. Som sælger bør du forberede dig på spørgsmål om oversvømmelser, dræn, sikring af kælderen og andre forebyggende tiltag. De sidste års vejrbegivenheder har nemlig sat sig i boligkøbernes bevidsthed. 73 procent lægger i nogen grad, høj eller meget høj grad vægt på, at der er lavet forebyggende tiltag af boligen for at sikre sig mod ekstremt vejr. Det viser Codans årlige vejrundersøgelse af danskernes forhold til klima, vildt vejr og skadeforebyggelse.
”Boligkøberne er i stigende grad opmærksomme på hvordan vejrbegivenheder påvirker boligen ovenpå de seneste års kraftigere regn- og stormvejr. Flere efterspørger oplysninger om hvordan boligen er klimasikret, og er blevet bedre til at tjekke ejendommen igennem inden køb. Det er en rigtig god idé, for det kan komme som en kedelig økonomisk overraskelse at skulle etablere klimasikringstiltag efter et huskøb. Investeringerne kan ligge på niveau med at skulle udskifte vinduerne eller taget,” fortæller Henrik Bundgaard, skadedirektør i Codan.
Manglende klimasikring giver afslag i prisen
Hele seks ud af ti boligkøbere (62 procent) mener, at der i forbindelse med en bolighandel bør indgå dokumentation af, hvordan boligen er klimasikret. De løbende investeringer er derfor relevante i forhold til boligkøbernes spørgsmål om klimasikring og kan have betydning for den endelige pris. På trods af disse fakta har kun en tredjedel (31 procent) af boligejerne inden for de seneste fem år foretaget forbedringer af boligen, som skal mindske risikoen for vejrrelaterede skader.
”Særligt i lavtliggende områder, som i de senere år har været ramt af skybrudsskader, er det en udfordring, som køberne spørger ind til. Hvis der ikke er blevet taget hånd om tidligere oversvømmelser og kan dokumenteres forebyggende tiltag, vil man som sælger blive mødt med et decideret krav om afslag i prisen, så køber selv kan finansiere foranstaltninger for at sikre, at skaden ikke gentager sig,” siger Torben Strøm, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening.
Som sælger har du oplysningspligt. Det betyder, at du skal oplyse, hvis der tidligere har været vejrrelaterede skader som fx oversvømmelse af kælder, og hvad skaden skyldtes. De oplysninger indgår i tilstandsrapporten.
Det bør du undersøge i forbindelse med huskøb:
Har der tidligere været problemer med oversvømmelser?
Hvad har forårsaget oversvømmelserne?
Hvilke foranstaltninger er der foretaget?
Hvornår har der sidst været en vejrrelateret skade på ejendommen?
Har kommunen været involveret i skadeforebyggende tiltag (fx kystsikring, sikringer af omkringliggende åer, dæmninger, forbedret kloakering etc)?
Tjek altid afsnittet ”sælgers oplysninger” i tilstandsrapporten. Her skal sælger angive, om der eksempelvis er etableret dræn på ejendommen, har været problemer med fugt og opstigende kloakvand m.m.
Eksempler på klimasikringsløsninger:
Installation af højtvandslukke
Etablering omfangsdræn og/eller regnvandsfaskiner
Placering af regnvandstønder
Anlæg af regnbede til nedsivning i haven
Involvering af kommunen ifm anlæg af diger (særligt i sommerhusområder)
Første måling af borgertilfredshed i alle danske kommuner
For første gang er alle 98 danske kommuner blevet rangeret i forhold til borgernes tilfredshed
Københavns Kommune, der ellers topper mange internationale lister i forskellige sammenhænge, kommer her ind på en overraskende 30. plads, mens kommuner som Frederiksberg, Dragør og Gentofte rundt om København, løber med de bedste placeringer. Solrød, Halsnæs og Lejre har også fundet vej til Top 10 i borgertilfredshed. De højest placerede jyske byer er Holstebro og Aarhus på henholdsvis 12. og 13. pladsen. På 15. pladsen kommer Nyborg sig ind som den kommune på Fyn med mest tilfredse borgere.
På trods af det seneste års "Lolland-Falster Lovestorm", som er et samarbejde om projekter, initiativer og events i regi af foreningen Sammen om Lolland-Falster, er Lolland Kommune placeret som nummer 98 ud af 98. Borgernes tilfredshed med at bo i Guldborgsund Kommune er noget større med en placering som nummer 74. Større provinskommuner som Faaborg-Midtfyn, Fredericia, Egedal, Slagelse, Holbæk og Sorø er at finde blandt de ti kommuner med laveste tilfredshed blandt borgerne. Rangordningen efter den samlede værdi af borgernes bedømmelse på syv områder må give anledning til eftertanke hos kommunale beslutningstagere og politikere, som i øvrigt efter det forestående kommunalvalg står over for en ny valgperiode.
Tilfredshedsundersøgelsen indgår som en del af rapporten "Markedsindsigt i de danske kommuners udvikling", der er udarbejdet af Exometric. Rapporten leverer også en omfattende analyse af de demografiske og markedsmæssig forandringer i det fremtidige bosætningsmønster i Danmark Den kan downloades gratis på Exometrics hjemmeside.
Exometric, www.exometric.com, er en rådgivervirksomhed specialiseret i uafhængige analyser og potentialevurderinger til ejendomsbranchen og kommuner. Analyserne og vurderingerne giver unik indsigt i forbrugere/borgere og virksomheders intentioner om fremtidige handlinger, og dokumenterer den historiske udvikling.
Tilfredshedsundersøgelsen bygger på interviews med over 5000 danskere. Exometric har i forbindelse med rangeringen blandt andet målt borgernes tilfredshed med deres bopælskommune på syv parametre, der spiller afgørende ind i hverdagen. De syv parametre er;
• Tilfredsheden med at bo i kommunen generelt
• Tilfredshed med indkøbsmuligheder
• Tilfredshed med transportforhold
• Tilfredshed med kulturudbud
• Tilfredshed med institutioner og skoler
• Tilfredshed med sportsfaciliteter
• Tilfredshed med udbuddet af boliger
Hvert område er bedømt på skalaen 1-5, og de enkelte kommuner er sorteret efter den samlede værdi af bedømmelsen på de syv områder.
"Det er meget interessant at se, at både Frederiksberg og Halsnæs ligger meget tæt i toppen af listen, mens København er placeret på 30. pladsen. Det vil sige, at det ikke kun er kommunens størrelse, ressourcer og urbaniseringsgrad, der skaber tilfredshed hos borgerne i sig selv. Beslutningstagerne og politikerne bør derfor kender borgernes tilfredshedsgrad og hvad der påvirker den. Det er hovedpointen!", siger Henrik Sørensen, analyse- og udviklingsdirektør og partner i Exometric.
Henrik Sørensen forventer, at mange kommuner nok vil føle, at de ikke er placeret på listen, der hvor de selv føler, de hører til.
"Mit budskab til dem er, at tallene og placeringen skal ses som et værktøj, der afdækker, hvor der kan satses og investeres for at øge tilfredsheden blandt borgerne. Når vi ser på Københavns lave placering, bliver vi overraskede, for "København har jo det hele", men især det manglende udbud af boliger trækker tilsyneladende ned. Et godt råd til landets kommunalpolitikere og beslutningstagere er derfor, at øge forståelsen af, hvad borgerne ser, som "det gode liv", og inddrage denne viden i byplanlægningen, som traditionelt i høj grad er baseret på holdninger og drømme. Dybe indsigter i borgernes liv og levned synes at være centrale!", siger Henrik Sørensen.
Kommunerapporten giver foruden rangeringen af tilfredshed en bredere markedsindsigt i de danske kommuners udvikling og klargøre, hvem der står til at blive vindere og tabere i kampen om borgerne, hvis udviklingen fortsætter uændret.
Dårligt energimærke koster afslag i boligprisen
Når energimærket nærmer sig det røde felt, forlanger boligkøberne større afslag
Det viser en gennemgang af næsten 13.000 bolighandler gennemført det seneste år hos EDC.
Har boligen et G-mærke, som er den laveste kategori, gives der i gennemsnit næsten 7 pct. i afslag. Har boligen derimod et A-mærke, skal køberen ikke sætte næsen op efter noget særligt, idet der i snit gives mindre end 1 pct. i afslag på A-mærkede boliger. Mere end 7 ud af 10 solgte boliger er forsynet med energimærke C, D eller E.
Analysen viser også, at det ikke kun er det procentuelle afslag, der er størst på boliger med energimærker i den røde ende. Også målt i kroner skal sælgeren af med et større afslag for at få køberens underskrift på købsaftalen, idet der på G-mærkede huse i gennemsnit gives et afslag på 82.000 kr., mens det A-mærkede hus sælges med et afslag på kun 27.000 kr. i snit.
”Det er ikke helt ligegyldigt om vi regner i kroner eller procenter,” siger EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann. ”De A-mærkede huse er nemlig ca. 3 gange dyrere end de G-mærkede, men tallene viser, at der gives større afslag, uanset om vi regner i kroner eller i procent.”
Energimærket er ikke hele forklaringen
Det er nærliggende at konstatere, at dårlige energimærker slår igennem i det afslag, sælger må acceptere for at få solgt: ”Der er ingen tvivl om, at køber ofte forsøger at presse prisen på grund af et dårligt energimærke, men det er ikke hele forklaringen. Ejendomme med et energimærke i den lave ende er ofte også ældre og slidte på alle andre områder, mens A- og B-mærkede ejendomme er opført inden for de seneste år. Energimærket er således en del af forklaringen, men der vil også være andre ting, der kan betyde et afslag i handlen.”
Beliggenheden spiller tillige ind, idet der er relativt flere ejendomme med F og G-mærker i de billige områder af landet.
Flest huse med mellemgode energimærker
Størstedelen af de handlede boliger har karakteren C, D eller E. ”Det er i praksis kun nybyggede lavenergihuse, der kan få et A-mærke, ligesom B-mærket stort set kun opnås på nye ejendomme. Køber man bolig i det brede midterfelt, dvs. parcelhuse opført i perioden 1960-2000, så er et C-mærke reelt topkarakter, mens D og E er forventeligt og normalt,” siger Jan Nordmann. ”I denne situation skal man altså ikke blive forskrækket over et E-mærke, men selvfølgelig er det altid en god idé at undersøge, om energitilstanden kan forbedres.”
Ofte kan energitilstanden forbedres enkelt og relativt billigt ved at efterisolere loft og gulve. ”Som ejendomsmægler bliver man mødt af spørgsmål, om det kan betale sig at gøre noget ved ejendommens energimæssige tilstand inden salget. Svaret er, at enkle og billige løsninger som eks. mere isolering på loftet kan betale sig, men dyrere forbedringer skal man ikke foretage, hvis det alene sker for at opnå en bedre pris i forbindelse med et salg. Dem skal man derimod foretage, når man planlægger at blive boende i huset og ønsker et bedre indeklima og lavere energiudgifter,” siger Jan Nordmann.
Kilde: EDC