Murere i Køge
Din lokale murer i Køge kan være behjælpelig i forbindelse med alt fra opbygningen af drømme badeværelset, til isolering af dine gulve samt opsætning af klinker/fliser. Murere kan også filtse og pudse din facade, så boligen får et helt nyt udseende. Har du brug for hjælp til fugearbejde, såvel inde som ude, så tag kontakt til din lokale murer i Køge
Murere i Køge:
Jørn Rasmussen A/S
Ådalen 7
4600 Køge
Tlf.: 29 68 48 11
Murermester Klaus Petersen
Trekronervej 2
4600 Køge
56266404
Murerbyg Total Entreprise
Stevnsvej 94F
4600 Køge
20854948
Murerfirmaet Bo Jacobsen
Ringstedvej 23B
4600 Køge
21911944
Muremester v/ Asger Holm Hansen
Overdrevsvejen 96
4600 Køge
56820273
Murer- & Entreprenørfirmaet Niels Poulsen ApS
Søndre Alle 33
4600 Køge
56631802
Køge Bugt's Murerfirma ApS
Værkstedsvej 24D
4600 Køge
56635007
B.N. Fliseservice v/ Nicolai Svendsen
Ernasvej 6
4600 Køge
40579177
Murermester Jørgen Larsen
Kongebrovej 21
4600 Køge
56659517
Murermester Jimmy Jacobsen ApS
Egøjevej 87 1
4600 Køge
30612338
Murerfirmaet C. L. Køge ApS
Stevnsbovej 33B
4600 Køge
56634135
Rode ApS
Flindtsvej 6
4600 Køge
56662802
Køge Murerservice V/ Tayfun Ünsal
Boholtevej 61 2 tv
4600 Køge
50434504
Murerfirma Preben Hasselstrøm ApS
Boholtevej 39 St tv
4600 Køge
21561651
Murerfirmaet Gl. Hastrup ApS
Hastrupvej 28
4600 Køge
23251219
Sebo Murer Design Sebastian Visbech Jørgensen
Skolevej 11
4600 Køge
22341615
Murmester Khongthai V/ Johnny Khongthai Kristensen
Strandvejen 48
4600 Køge
30517703
Murermester C.Carlsen
Baldersvej 14
4600 Køge
Kim Pico Entreprise.
Gløerfeldtsvej 1
4600 Køge
56821498
Murermester Jakob Kristensen ApS
Egøjevej 7
4600 Køge
CJ Murerentreprise ApS
Obovej 30
4600 Køge
40500089
Murere i Køge tilbyder blandt andet:
Jørn Rasmussen A/S tilbyder:
Murerfirmaet Jørn Rasmussen A/S blev etableret i 1977 af murermester Jørn Rasmussen, som drev virksomheden indtil 1. juni 2013, hvor firmaet blev overtaget af murermester Thomas Søder. Ved overtagelsen blev den oprindelige ejer Jørn Rasmussen tilknyttet firmaet som ekstern rådgiver.
Firmaet beskæftiger i dag 10-15 murersvende, 1-2 tømrere og 1-2 lærlinge. Murermester Thomas Søder beskæftiger sig primært med den daglige ledelse af virksomheden og med kontakten til kunderne.
Jørn Rasmussen A/S er kendt for at have:
En ansvarlig personalepolitik med respekt for det enkelte menneske
Høj faglig stolthed
Ansvarlighed i forhold til overholdelse af tidsfrister
Gode samarbejdsrelationer til de andre fag i byggebranchen
Nyttige links inden for murere:
Dansk Byggeri:
Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Medlemsvirksomhederne beskæftiger ca. 70.000 medarbejdere.
Dansk Byggeris hovedopgaver
Dansk Byggeris medlemmer skal kunne udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen, konkurrenceevnen og indtjeningen. Dansk Byggeris vigtigste opgaver er derfor:
At sikre overenskomster
At yde service
At øve politisk indflydelse
At deltage i den politiske debat
Helt konkret deltager Dansk Byggeri eksempelvis aktivt i dialogen om, hvordan rammebetingelserne for byggeri, anlæg og byggeindustri skal være i de kommende år. Desuden er vi med til at påvirke branchens vilkår gennem vores arbejde i råd, nævn og udvalg.
se mere på www.danskbyggeri.dk
Nomineret Køge-håndværker - Engagerede svende er nøglen til vores succes
Murermester Jimmy Jacobsen fra Køge kan til april vinde prisen som Årets Murer ved Anmeld-Håndværkers store awardshow i Cirkusbygningen
Ifølge mesteren selv kan murerfirmaets 16 medarbejdere tilskrives størstedelen af succesen. Glade og engagerede svende smitter nemlig af på kunderne og skaber gode oplevelser.
RMI – Rigtig Mental Indstilling. Sådan står der på arbejdstøjets højre ærme, som alle medarbejdere i Køge-firmaet Murermester Jimmy Jacobsen trækker i, når dagens første arbejdsopgaver begynder.
”Jeg er meget stolt af vores DNA, som vores svende helt selv står bag. De har sat ord på, hvordan vi skal være som arbejdsplads, og hvordan vores kunder og samarbejdspartnere skal opleve os. Jeg er stolt af vores værdier om tillid, kommunikation, kompetence, punktlighed, løsningsorienteret, sammenhold, ærlighed og nysgerrighed, fordi de kommer fra medarbejderne selv. Mine folk tager virkelig ansvar for at efterleve dem alle hver dag, så vores kunder også kan mærke det,” siger Jimmy Jacobsen, der i 2003 stiftede Murermester Jimmy Jacobsen i fødebyen Køge som 28-årig og nybagt far.
Murerfirmaet servicerer i dag både private og erhvervskunder i klassisk murerarbejde og varetager bl.a. renoveringer og ombygninger i huse og lejligheder. Virksomheden er specialister i badeværelser, køkkener, flisearbejde og silkecement, der kan opleves i virksomhedens showroom i Køge, ligesom flere af murersvendene er dedikeret til at udføre reparationer i bevaringsværdige ejendomme og kirker.
Anmeldelser skal ikke være glansbilleder
Når Årets Håndværker løber af stablen den 5. april i Cirkusbygningen, vil alle 16 medarbejdere også være på plads i salen.
”Jeg har nogle super dygtige medarbejdere, som jeg ikke kan undvære. At vinde prisen som Årets Murer 2018 vil selvfølgelig være rigtig fedt, fordi det er et kvalitetsstempel på, at vi leverer godt arbejde. Nomineringen kan uden tvivl dedikeres til alle vores medarbejdere, fordi det er deres engagement, faglighed og humør, som smitter af på kunderne og har givet os denne nominering,” siger Jimmy Jacobsen.
Kundernes anmeldelser på Anmeld-Håndværker vidner også om, at murerfirmaet lever op til kundernes forventninger med et snit på 4,7 ud af 5.
”Vi går meget op i at gøre vores kunder trygge og levere et flot stykke arbejde. Men vi er også bare mennesker. Derfor skal vi heller ikke kun kunne fremvise 5-taller, for vi kan også lave fejl. Det vigtige for os er, hvordan vi løser og retter vores fejl. Det skal ikke gå hen og blive et glansbillede, for ingen er helt perfekte,” siger Jimmy Jacobsen.
Kunderne skal føle sig i trygge hænder
Jonas Nørgaard Bruun bor i Køge. Da han og hustruen Minna skulle bruge et lokalt murerfirma til at skabe drømmekøkkenet, faldt parrets valg på Murermester Jimmy Jacobsen.
”Det var meget vigtigt for os, vi kunne være trygge ved, at de kunne løse opgaven. Vi kunne med det samme mærke, at Jimmy og hans medarbejdere var troværdige og havde styr på det. Det kom især til udtryk i den gode rådgivning vi fik i starten, deres grundige forventningsafstemning og løbende kommunikation om arbejdet,” siger Jonas Nørgaard Bruun.
Han forklarer, hvordan familien endte med at få et andet og bedre køkken, end de selv havde fantasi til at forestille sig, inden murerfirmaet kom på banen:
”De kom med mange gode løsninger til, hvordan køkkenet skulle vinkles, og hvordan et fyr kunne flyttes, så vi fik meget mere luft og plads. Det var samtidig utrolig rart, at vi blev informeret og involveret i hele processen, fordi det gjorde os helt trygge ved at overlade vores hjem i deres hænder. Og så ringede Jimmy noget tid efter for at høre, om vi var glade. Det synes jeg virkelig er fedt, fordi det viser, at opgaven også betød noget for dem.”
Ifølge Jonas Nørgaard Bruun er det en god ting, at forbrugere kan læse anmeldelser og finde ud af, hvad andre synes om et håndværksfirma, når man skal af med mange penge. Det var dog ikke udslagsgivende for parrets valg af murer:
”Vi kunne mærke, at han var oprigtig og ikke slog et større brød op, end de kunne bage. Vi synes, det er meget fortjent, at de er nomineret til Årets Murer.”
Succesrig Køgevirksomhed ansætter igen flere folk
Nu udvider Murermester Jimmy Jacobsen medarbejderstaben med to nye murersvende og to voksne lærlinge
På mindre end to år er virksomheden dermed vokset fra 5 til 16 ansatte.
Murermester Jimmy Jacobsen ApS har eksisteret siden 2003, og med nyansættelserne har den lokale Køge-virksomhed i dag hele 16 ansatte. En af de nye svende er 20-årige Martin Jensen, der har været lærling hos Jimmy Jacobsen og i marts blev svend. For få måneder siden vandt han Arbejdsmiljøprisen 2017 ved DM i Skills, Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelserne, og opnåede ved samme lejlighed en placering som nummer 5 blandt landets dygtigste flisemurerlærlinge.
Godt arbejdsmiljø fastholder erfarne medarbejdere
”Martin har været en flittig lærling. Han har en stor viden om sit fag og er løsningsorienteret, når han arbejder. Prisen viser, at han også forstår vigtigheden af god orden og ryddelighed på arbejdsområdet, og vi er glade for nu at kunne ansætte Martin som svend,” lyder det fra Jimmy Jacobsen.
At det var netop Arbejdsmiljøprisen, Martin tog hjem, er ingen tilfældighed. Hos Murermester Jimmy Jacobsen stilles der nemlig krav til medarbejderne om at bidrage til et godt arbejdsmiljø i hverdagen, og alle ansatte tilbydes særdeles gode arbejdsforhold. Det giver en meget lav udskiftning blandt svendene – til gavn for kunderne.
Samarbejde sikrer høj kvalitet i arbejdet
”Vi har et fasttømret team af erfarne folk, og det er en fordel, når der skal koordineres på tværs, og kvaliteten af arbejdet skal sikres fra start til slut. Det giver tryghed for vores kunder, at vi har den nødvendige erfaring, og at medarbejderne kan trække på hinandens ekspertise, så både små og store opgaver altid bliver løst bedst muligt,” fastslår Jimmy Jacobsen.
Ærlig kommunikation
Alle medarbejdere har været med til at udforme et fælles værdisæt. Det handler bl.a. om god og ærlig kommunikation – både indbyrdes og med kunderne – og om at være løsningsorienterede og levere høj kvalitet i arbejdet.
”Alle i virksomheden arbejder ud fra det samme værdisæt. Det er en styrke og bidrager til, at vi adskiller os fra vores konkurrenter på en lang række punkter,” forklarer Jimmy Jacobsen.
Beregn selv prisen på nyt bad
Det gode samarbejde gearer medarbejderne til at løse komplicerede opgaver, og efter virksomheden har nået en vis størrelse, kan Murermester Jimmy Jacobsen byde ind på flere større opgaver. Privatkunder med mindre opgaver bliver dog prioriteret lige så højt. Hvis man fx overvejer at få lavet nyt badeværelse, kan man med Murermester Jimmy Jacobsens ”badberegner” på blot 5 minutter selv få en estimeret pris på sit ny badeværelse.
Nomineret håndværker - Vi bruger gerne en halv time uden beregning
Murermester Tim Nielsen fra Faxe har for alvor indset, at tilfredse kunder skaber nye kunder. Jagten på gode anmeldelser er blevet et mantra i det sjællandske murerfirma
Danske håndværkere har intet at frygte fra de meget populære websider, hvor helt almindelige danskere anmelder håndværksfirmaer i hele Danmark. I stedet bør branchen tage godt imod de mange muligheder, som anmeldelserne bringer med sig, lyder det fra Tim Nielsen, hvis murerfirma har stor succes med at udnytte positive anmeldelser fra kunderne.
"Mange mennesker har ikke forudsætninger for at vælge den rigtige håndværker. Muligheden for at anmelde håndværkere på nettet, lader kunderne interagere med hinanden. Det sorterer fårene fra bukkene i vores branche," siger Tim Nielsen, der til april kan vinde priserne for både Årets Murer og Årets Arbejdsmiljø ved Anmeld-Håndværkers store awardshow i Cirkusbygningen.
Forventningsafstemning og realistiske tilbud
Tilfredse kunder og gode anmeldelser giver travlhed ved telefonen hos Murermester Tim Nielsen, der bl.a. laver badeværelser, renoveringer, kloakering og højvandssikring for kunder på hele Sjælland. Forklaringen på de gode tilbagemeldinger skyldes ifølge indehaveren to ting.
For det første opfordrer den sjællandske murermester sine kunder til at vurdere arbejdet på Anmeld-Haandværker.dk. Det er ofte nødvendigt med en påmindelse, hvis kunden skal ind og bruge tid på en anmeldelse. Det giver imidlertid stor værdi for Tim Nielsen, som også finder en stor del af forklaringen i sit firmas arbejdsmetoder.
"Forventningsafstemning er enormt vigtigt. Kunden skal både forstå, hvad han får, og hvad han ikke får. Jeg forsøger at være meget realistisk i mine tilbud. Vi ved alle, hvor irriterende ekstraregninger er, så dem undgår jeg at sende. Jeg er nok lidt dyrere end de billigste håndværkere, men til gengæld lander vi på den udbudte pris," forklarer Tim Nielsen.
Et mantra for firmaet
Fokus på tilfredse kunder har sat sine spor hos både Tim Nielsen og hans medarbejdere. Glade kunder giver ikke bare nye kunder, men også glade medarbejdere. Jagten på gode anmeldelser motiverer hele firmaet og giver anledning til lidt hyggelig intern konkurrence.
"Jeg kan mærke, at mange af de kunder, der ringer til mig, har været inde og læse anmeldelserne. Vi har også besværlige kunder en sjælden gang imellem, men vi går i dialog med dem og strækker os gerne lidt ekstra. Vi gør alt, hvad vi kan, for at kunden er tilfreds med vores arbejde, og bruger gerne en halv time uden beregning, når det er nødvendigt," siger Tim Nielsen.
Anbefalinger har troværdighed
Omgangskredsens anbefalinger vejer tungt hos mange danskere – uanset om vi køber bil, håndværkere eller noget helt tredje. Vi har stor tillid til uvildige anbefalinger, lyder det fra Thomas Grauholm, der valgte Murermester Tim Nielsen, da han skulle have opført nyt badeværelse.
"Jeg ledte efter en håndværker, som jeg kan stole på, og som kan udføre opgaven korrekt. En anbefaling har jeg tillid til, og jeg var ikke i tvivl, da jeg valgte Tim," forklarer Thomas Grauholm.
Undervejs i renoveringen af Thomas Grauholms badeværelse i Valby opstod der uforudsete problemer med en gammel skade på vandrørene. Den slags kender samtlige håndværkere til, men ifølge Tim Nielsen responderer kunderne positivt, så længe håndværkerne kommunikerer løsningsorienteret og reagerer hurtigst muligt. Det var også tilfældet med Thomas Grauholm:
"Jeg var meget tilfreds med både processen og slutresultatet. Særligt håndværkernes meget konstruktive reaktion på problemerne. Det er den slags, der kunne have taget lang tid at få ordnet, men det blev udført ret hurtigt," siger Thomas Grauholm.
Indflydelse til medarbejderne
Ved årets prisuddeling for årets håndværkere er Tim Nielsens murer- og kloakfirma også nomineret i kategorien for Årets Arbejdsmiljø. Efter et længere frivilligt forløb med Arbejdstilsynet har Tim Nielsen implementeret samtlige anbefalinger, der skal forhindre tunge løft og minimere slid hos medarbejderne.
"Medarbejderne ved selv, hvad der er brug for, så vi lytter til deres forslag og implementerer dem løbende. Det gælder uanset, om vi taler om sikkerhed eller fysisk arbejde," forklarer Tim Nielsen, der også har forsøgt at skabe et attraktivt psykisk arbejdsmiljø i sin virksomhed:
"Jeg prøver at give min medarbejdere stor frihed. De har stor indflydelse på måden, vi arbejder på. De planlægger selv meget af deres arbejdsuge, og jeg tror, at det giver en tilfredsstillelse."
Et kæmpe skulderklap
Årets Håndværker løber af stablen i Cirkusbygningen den 4. april, hvor Tim Nielsen og medarbejderne naturligvis vil være på plads i salen.
"Årets Håndværker er først og fremmest en masse sjov og hygge med kollegerne. En pris eller to vil være et kæmpe skulderklap og give ekstra motivation til at gøre det endnu bedre. Det har vi allerede kunnet mærke med nomineringerne," siger Tim Nielsen.
Lokal murerlærling vinder arbejdsmiljøpris
19-årige Martin Jensen, der er i lærer som flisemurer hos Murermester Jimmy Jacobsen fra Køge, deltog i januar måned i DM i Skills, Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne. Her vandt den unge lærling Arbejdsmiljøprisen 2017.
DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, hvor erhvervsskolernes bedste elever får mulighed for at vise deres engagement og fagligt høje niveau.
Martin Jensen blev udtaget af den lokale erhvervsskole og havde kvalificeret sig til finaledagene i Aalborg ved først at vinde det regionale mesterskab. I Aalborg blev det til en placering som nummer 5 blandt landets dygtigste flisemurer lærlinge.
Vinder af Arbejdsmiljøprisen
I forbindelse med DM i Skills uddeles også Arbejdsmiljøprisen, og her løb Martin Jensen med prisen, som blev uddelt af Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg.
Arbejdsmiljøprisen 2017 blev uddelt til unge fra 18 forskellige fag inden for bygge-og anlægsbranchen. Prisen blev tildelt de lærlinge, indenfor hvert fag, som på bedste vis havde indarbejdet og taget højde for arbejdsmiljøet i forbindelse med løsning af deres konkrete opgave.
I dommerpanelet blev der lagt særlig vægt på god orden og ryddelighed samt at de unge eksempelvis huskede at bære maske og briller, når det var påkrævet. Derudover blev deltagerne også vurderet på evnen til at kunne arbejde i de rigtige arbejdsstillinger og kunne håndtere tunge materialer, maskiner og værktøj.
Med prisen fulgte et gavekort på 3.000 kr. fra firmaet ICM, der forhandler sikkerhedsudstyr m.m.
Fokus på sikkerhed
For Martin Jensen var DM i Skills kulminationen på et lærlingeforløb, der afsluttes i foråret 2017.
-Det var fedt at deltage og samtidig fedt, at vi flisemurere fik vist vores faglige niveau ved at yde vores ypperste i et konkurrencesituation, lyder det fra Martin Jensen
Selvom det ikke blev til en DM titel, så er Martin Jensen godt tilfreds med arbejdsmiljøprisen. Det samme er murermester Jimmy Jacobsen, der pr. 1. april har tilbudt Martin Jensen en stilling som svend.
-I det daglige arbejde har vi meget fokus på sikkerhed og overholdelse af arbejdsmiljøregler, og firmaets svende er gode til at lære vores unge lærlinge, hvordan de skal arbejde, så det sikkerhedsmæssigt er forsvarligt, fortæller murermester Jimmy Jacobsen.
Jimmy Jacobsen kalder sin elev for flittig, løsningsorienteret og nysgerrig på sit fag og vurderer, at Martin med prisen har vist, at han forstår vigtigheden af god orden og ryddelighed på arbejdsområdet.
-Vi har bakket op omkring Martins deltagelse, både moralsk og økonomisk, og har blandt givet Martin fri, når han skulle træne op til de forskellige konkurrencer. Derfor er vi også både glade og stolte over det flotte resultat, lyder det fra murermester Jimmy Jacobsen