Advokater i Kgs. Lyngby finder du på denne side

Advokater i Kgs. Lyngby:

ADVODAN 

Toftebæksvej 2
2800  Kgs. Lyngby
Tlf.: 45 88 05 55

www.advodan.dk

Ydelser: Advokater, juridisk rådgivning

Advokat Lars Borring ApS
Lyngby Hovedgade 39
2800 Kgs.Lyngby
45880083

Advokat Carsten Hauch ApS
Toftebæksvej 2
2800 Kgs.Lyngby
45880555

Advokat (H) Mogens Klausen Advokatanpartsselskab
Toftebæksvej 2
2800 Kgs.Lyngby
33144483

Advokatfirmaet Christian Stampe
Lyngby Hovedgade 54A 1
2800 Kgs.Lyngby
45888600

Matthiesen Advokatanpartsselskab
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby
44442500

Steffen Olsen-Kludt
Lyngby Hovedgade 98 St
2800 Kgs. Lyngby
35550225

Advokatcenter Norden Eeig (eøfg)
Langs Hegnet 37
2800 Kgs. Lyngby
33139999

Anpartsselskabet Per Bruhn
Dyrehavegårdsvej 24B
2800 Kgs.Lyngby
45870147

Sandager Advokater V/ Lars Sandager
Lyngby Hovedgade 41 3
2800 Kgs.Lyngby
45930150

Advokater i Kgs. Lyngby tilbyder blandt andet:

Advodan i Kgs. Lyngby tilbyder:

Hos ADVODAN Lyngby bærer dagligdagen præg af tæt kontakt til vores kunder, såvel enkeltpersoner som virksomheder i Lyngby og omegn. Vores berøringsflade rækker dog både nationalt og internationalt. Vi bestræber os på en hurtig, smidig og effektiv sagsbehandling, og vi yder en professionel og kvalitetsbevidst rådgivning med kunden i centrum med den målsætning, at vores ydelse skaber merværdi for hver enkelt klient i hver enkelt sag.
Vores 8 advokater i ADVODAN Lyngby indgår i et moderne advokatkontor med stor ekspertise i at rådgive både virksomheder og private. Vi har et solidt lokalkendskab og tæt kontakt til mennesker og virksomheder i området, så vi kender også dine lokale udfordringer.
Fra vores advokatkontor i Lyngby dækker vi byerne i regionen bl.a. Søborg, Gentofte, Herlev, Søllerød og Værløse. Du får altid kompetent og løsningsorienteret juridisk rådgivning med lokalkendskab ved at ringe til ADVODAN Lyngby

Nyttige links inden for advokater:

Danske Advokater:
Danske Advokater repræsenterer ca. 74 pct. af alle advokater og advokatfuldmægtige i danske advokatvirksomheder. Den danske advokatbranche består af ca. 1.800 advokatvirksomheder. Heraf repræsenterer Danske Advokater 745 virksomheder. I medlemsvirksomhederne er der ca. 3.400 advokater og ca. 600 advokatfuldmægtige

se mere på www.danskeadvokater.dk

Påsken er højsæson for fremvisninger af sommerhuse, men pas på, at ”følelserne ikke sætter fornuften ud af spil”, lyder rådet fra Danske BOLIGadvokater

Det er Statsforvaltningen, der afgør, hvem der får forældremyndigheden over dine børn, hvis du går bort før de er fyldt 18 år

Som udgangspunkt vil forældremyndigheden blive tillagt den anden biologiske forælder, hvis denne er i live. Vil du selv have indflydelse på, hvem der skal have forældremyndigheden, bør du derfor oprette et børnetestamente.

Har du børn under 18 år, vil du helt sikkert gerne give dem de bedste muligheder for en tryg opvækst. Med et børnetestamente får du indflydelse på, hvem der skal have forældremyndigheden over dine børn, hvis du afgår ved døden, før børnene er fyldt 18 år.

For myndighederne er tilkendegivelsen i et børnetestamente ikke bindende, men alene vejledende. Myndighederne vil dog følge dine ønsker - medmindre forholdene konkret taler imod. Det er derfor en god idé at lave et børnetestamente, hvis du har børn under 18 år.

Hvad er et børnetestamente?
Et børnetestamente er en tilkendegivelse om, hvem du ønsker skal have forældremyndigheden over dine børn, hvis du dør, før børnene er fyldt 18 år.

Tilkendegivelsen i børnetestamentet kan lyde på, at forældremyndigheden skal tildeles enten en enkeltperson eller et par i forening, som børnene har et sikkert og tæt forhold til, og som kan sikre dem en tryg opvækst i velkendte rammer.

Det er Statsforvaltningen, der afgør, hvem der skal have tildelt forældremyndigheden, hvis børn under 18 år bliver forældreløse. Selvom et børnetestamente ikke er juridisk bindende, vil dets indhold indgå i Statsforvaltningens konkrete vurdering af, hvad der er barnets bedste og ofte følge dine ønsker i børnetestamentet.

Det vil være en fordel, hvis Statsforvaltningen forstår baggrunden for dine ønsker, og det er derfor vigtigt, hvis du i børnetestamentet har begrundet, hvorfor det netop er, at du mener, at den eller de navngivne personer vil være bedst egnet til at tage sig af børnene, hvis det utænkelige skulle ske, og du dør, inden dine børn er fyldt 18 år.

Hvem kan oprette et børnetestamente?
Du kan oprette et børnetestamente, hvis du har forældremyndigheden alene og ønsker at have indflydelse på, hvem der skal have forældremyndigheden over børnene, også hvis du ikke ønsker, at børnenes anden biologiske forælder skal have tildelt forældremyndigheden, hvis du dør, før børnene er fyldt 18 år.

Deler du forældremyndigheden med den anden biologiske forælder, kan I sammen oprette et børnetestamente, hvis I er enige om, hvem I ønsker, der skal have forældremyndigheden, hvis I begge dør, før børnene er fyldt 18 år.

Hvad sker der, hvis jeg ikke laver et børnetestamente?
Det er Statsforvaltningen, der afgør, hvem der skal have tildelt forældremyndigheden. Udgangspunktet er, at forældremyndigheden vil blive tillagt den anden biologiske forælder. Det vil ofte også være det naturlige valg.

Der kan være konkrete forhold, der gør, at det ikke er den anden biologiske forælder, der er den bedst egnede. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis den anden forælder kun har haft meget begrænset eller ingen kontakt med børnene, har helbredsmæssige eller sociale udfordringer. Det kan også ske, at der er flere personer, der ansøger om forældremyndigheden.

Statsforvaltningen vil i de tilfælde undersøge blandt familie og nære venner, hvem der vil og er bedst egnet til at varetage forældremyndigheden over børnene.

Dom om børnetestamente

Landsretten afgjorde ved dom (TFA 2015.520), at forældremyndigheden over en 5-årig pige efter moderens død skulle tillægges mormor i overensstemmelse med børnetestamente og ikke pigens biologiske far.

Moderen havde oprettet børnetestamente og deri angivet, at det var hendes udtrykkelige ønske, at forældremyndigheden over pigen blev tillagt mormor. Ved moderens død ønskede faderen sig også tillagt forældremyndigheden over pigen.

Børnetestamentet kom dermed til blandt flere forhold at indgå i den konkrete vurdering af, hvem pigen var mest knyttet til af sin mormor og far. Af andre forhold indgik, at pigen af en børnesagkyndig var vurderet mest sikkert og tæt tilknyttet til sin mormor, som pigen havde boet hos siden moderens død, og at pigens netværk var koncentreret omkring hendes børnehave samt familie og venner på sin afdøde mors side.

Det blev ikke tillagt betydning, at mormor var fyldt 60 år på domsafsigelsestids-punktet.

Hvordan opretter jeg et børnetestamente?
Der er ikke noget juridiske krav til, hvordan et børnetestamente skal se ud eller oprettes. Det kan laves enten som et selvstændigt dokument, eller indgå i et almindeligt testamente. Børnetestamentet bør ud over dine ønsker indeholde en dato og din underskrift.

Det en god idé at fortælle personen, som er indsat i børnetestamentet, hvor det originale dokument befinder sig og give personen en kopi, så han eller hun kan aflevere det til Statsforvaltningen ved et eventuelt dødsfald.

Hos Ret&Råd anbefaler vi imidlertid, at du opretter og underskriver børnetestamentet for en Notar. Fordelen ved at oprette børnetestamentet for en Notar er, at det efter at være underskrevet bliver opbevaret i et centralt arkiv og automatisk kommer frem ved din død. Det sikrer, at Statsforvaltningen får kendskab til dine ønsker.

Mange danskere tror, at samlevende arver efter hinanden, hvis blot de har boet sammen i mindst to år. Men det er ikke tilfældet. Få indblik i arvereglerne for samlevende her

I 2008 fik Danmark en ny arvelov og i tiden op til, at loven blev vedtaget, var der mange diskussioner i medierne om, hvorvidt der skulle indføres arveret mellem samlevende. Trods diskussionerne blev der ikke indført arveret mellem samlevende. Til gengæld fik man mulighed for at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvor man kan sikre sin samlever næsten lige så godt, som hvis man er gift. Det fortæller advokat og specialist i arveret Vibeke Andersen fra Advodan i Aalborg.

"Jeg møder mange par, som har misforstået reglerne og tror, at der med den nye arvelov fra 2008 blev indført arveret mellem samlevende. Men hvis man ønsker, at ens samlever skal arve, kræver det altså fortsat, at man opretter et testamente, " fastslår Vibeke Andersen og fortsætter:

"De fleste par blander reglerne om arveretten sammen med pensionsreglerne. Her er der nemlig kommet nye regler omkring begunstigelsesklausuler i ordningerne i relation til samlevere. Men udbetalinger fra pensionsordninger og eventuelle livsforsikringer er som udgangspunkt ikke reguleret af arveloven, hvorfor midlerne ikke fordeles via et testamente".

Udvidet samlevertestamente
Med et udvidet samlevertestamente kan man begunstige sin samlever til at arve 7/8 af det, der falder i arv efter sig, mens børnene begrænses til kun at modtage 1/8. Denne fordeling er den samme, som hvis man er gift og har oprettet testamente. Opretter man ikke et testamente, arver børnene 100 procent. Har man ikke børn, kan man begunstige hinanden til at arve 100 procent.

Der er imidlertid en række betingelser, der skal være opfyldt, for at man kan oprette et udvidet samlevertestamente, forklarer Vibeke Andersen.

"Man må fx ikke sidde i uskiftet bo eller være separeret fra en tidligere ægtefælle. Man skal have haft fælles bopæl (folkeregisteradresse) i de seneste to år – eller man skal vente, have eller have haft et barn sammen, " siger hun.

Med et udvidet samlevertestamente får længstlevende også en række skiftefordele. Fx har man ret til at udtage genstande fra afdødes bodel til personligt brug, inden dødsboets aktiver og passiver gøres op. Man har også ret til såkaldt suppleringsarv. Det betyder, at længstlevende, med det vedkommende selv ejer (herunder visse pensioner) og det, der arves, har ret til at udtage 740.000 kr. (i 2017). På den måde kan man begrænse den arv, børnene ellers skulle have haft i tvangsarv.

Opfylder man som samlevende ikke de nævnte betingelser for et udvidet samlevertestamente, kan man stadig oprette et almindeligt testamente og begunstige hinanden på den måde.

Billigere at være gift
Når samlevende med testamente arver hinanden, skal der betales boafgift til staten. Ægtefæller betaler derimod ingen boafgift til staten. Så rent afgiftsmæssigt er det billigere at være gift, påpeger advokaten.

"Samlevende, der har boet sammen i to år på fælles folkeregisteradresse, eller som har fælles folkeregisteradresse i kortere tid og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, skal betale en boafgift på 15 procent af det, som afdøde efterlader sig ud over bundfradraget på 282.600 kr. (i 2017) i dødsboet. Opfylder man ikke disse kriterier, skal der betales op til 36,25 procent i boafgift af det, som afdøde efterlader sig, " siger Vibeke Andersen og tilføjer, at alle bør søge professionel rådgivning, når man ønsker at oprette testamente – også før man eventuelt måtte gifte sig, fordi der kan være behov for en ægtepagt.