Advokater i Ishøj
Hvis du har brug for juridisk rådgivning eller hjælp til retssager, kan du med fordel tage kontakt til din lokale advokat i Ishøj. Advokaterne i Ishøj kan blandt andet hjælpe dig i forbindelse med ansættelser, byggesager, salg og køb af boliger, udlejning, lånedokumenter, personskadeerstatninger, testamenter, dødsboer, straffesager, ægteskaber, separation, skilsmisser og skattesager
Advokater i Ishøj:
Alliance Advokater Ishøj
Ishøj Strandvej 87
2635 Ishøj
Tlf.: (+45) 4353 6080
E-mail: kontor@alliance2635.dk
www.allianceadvokater-ishoej.dk
Ydelser: Arbejde og ansættelse, Ægtepagt og særeje, Fast ejendom og byggeri, Mediation, Testamente og arv
Advokat Peter Kjærgaard-Petersen
Gildbrovej 10 1
2635 Ishøj
43571720
Advokatfirmaet Harring-Lund I/S V/ Birgitte Harring-Lund Og Ann-Maria Harring-Lund
Ishøj Strandvej 87
2635 Ishøj
43536080
Advokaterne i Ishøj tilbyder blandt andet:
Alliance Advokater Ishøj tilbyder:
Vi har været Ishøjs advokatkontor siden 1998 og er kendt som et serviceorienteret advokatfirma, med specialiserede advokater, der sætter fokus på god juridisk rådgivning.
Med en placering ved Ishøj Strandvej har du nem og direkte adgang til kontoret. Vi er 2 medarbejdere som fortrinsvist yder rådgivning til private.
Alliance Advokater Ishøj lægger stor vægt på, at være tilgængelige, engagerede og nærværende. For os er det helt afgørende at vores kunder får:
En professionel og personlig rådgivning
Rådgivning med baggrund i solid erfaring og opdateret viden
Hurtig sagsbehandling
Problemløsning tilpasset den enkeltes behov
Professionel, juridisk bistand
Specialiserede advokater
Livet er fyldt med jura
Hver gang din livssituation ændrer sig, ændres din juridiske situation sig også. Måske ønsker du en gratis gennemgang af dit nuværende testamente eller måske overvejer du et boligkøb.
Du er velkommen til at kontakte os.
Alliance Advokater Ishøj advokat har specialiseret sig inden for det privatretlige område.
Nyttige links inden for advokater:
Danske Advokater:
Danske Advokater repræsenterer ca. 74 pct. af alle advokater og advokatfuldmægtige i danske advokatvirksomheder. Den danske advokatbranche består af ca. 1.800 advokatvirksomheder. Heraf repræsenterer Danske Advokater 745 virksomheder. I medlemsvirksomhederne er der ca. 3.400 advokater og ca. 600 advokatfuldmægtige
se mere på www.danskeadvokater.dk
30%-løsningen – Støt et godt formål og få mere ud af din arv
Med 30%-løsningen kan du støtte en velgørende organisation og samtidig sikre, at dine arvinger får en større del af arven udbetalt
Advokat Rikke Frødstrup fra ADVODAN Glostrup forklarer hvordan løsningen fungerer, og hvem den er mest relevant for.
Hvordan virker det?
I et testamente fastsætter du, at en eller flere velgørende organisation skal arve (typisk) 30 procent af din formue, mod at de betaler de øvrige arvingers samlede boafgift. Det betyder, at de øvrige arvinger nu arver 70 procent af arven, uden at de skal betale boafgift.
"Grunden til, at den velgørende organisation vil gå med til at betale arvingernes boafgift, er fordi visse velgørende organisationer selv er fritaget for denne afgift. Det betyder, at løsningen er fordelagtig for både dig og den velgørende" siger hun.
Hvem er løsningen relevant for?
Størrelsen på boafgiften afhænger af, hvilken arveklasse, en arving tilhører. Ægtefæller skal fx ikke betale boafgift, mens børn og børnebørn skal betale 15 procent. Alle andre (søskende, niecer, nevøer, venner osv.) skal betale 15 procent i boafgift plus en tillægsafgift på 25 procent.
Løsningen er derfor mest relevant for enlige eller par uden børn, da de ofte efterlader til arvinger, der skal betale den høje afgift.
Sådan fungerer det i praksis
Eksempel:
Hanne er single og har ikke børn. Når hun en dag går bort, vil hun gerne have, at hendes niece Sofie skal arve hendes formue på 1 mio. kr.
Ved at vælge 30%-løsningen får Sofie mere af arven udbetalt samtidig med, at Hanne donerer til en god sag.
7 vigtige ting du skal vide om børn og forsikringer
Mange forældre ved ikke nok om forsikringsforholdene for deres børn. Det kan betyde, at man går glip af muligheden for at få erstatning eller selv skal punge ud i visse situationer
Hvilke forsikringer dækker hvad, når det kommer til dine børn? Det er der desværre rigtig mange forældre, der ikke kan svare på, lyder meldingen fra erstatningsadvokat Lars Nauheimer fra Advodan.
Her gennemgår han syv vigtige forhold om forsikringer, du bør kende, hvis du har børn.
1: Børn skal have deres egen ulykkesforsikring
Dine børn er ikke automatisk dækket af din ulykkesforsikring, men skal have deres egen forsikring. Det gælder også, når de opholder sig i en daginstitution eller i skolen. Du kan købe en børneulykkesforsikring som en selvstændig forsikring eller som et tillæg til din egen ulykkesforsikring.
Nogle forsikringsselskaber dækker nyfødte børn i en vis periode – herefter skal du selv sørge for at oprette en forsikring til dit barn. Husk at tjekke, hvordan betingelserne er i dit eget forsikringsselskab.
2: Familie-/indboforsikringen dækker ikke, hvis dine børn kommer til skade
Nogle forældre tror, at deres børn er ulykkesforsikret gennem husstandens familie-/indboforsikring, hvis de kommer til skade. Men sådan forholder det sig ikke. En indboforsikring dækker ikke, hvis dine børn selv kommer til skade. Den dækker kun familiens indbo, eller hvis børnene er skyld i, at andre kommer til skade eller ødelægger andres ting. Ansvarsdækning er typisk en del af en familie-/indboforsikring, og her er børn dækket ind under forældrenes police.
3: Særlige aldersgrænser for erstatningsansvar
Hvis dit barn laver person- eller tingskade i sin daginstitution eller i skolen, bliver barnet personligt erstatningsansvarlig, hvis det har handlet forsætligt eller uagtsomt. Ved uagtsomt forstås, at barnet har handlet anderledes, end et andet barn på samme alder normalt ville have gjort. Dog er der i dansk erstatningsret en hovedregel om, at børn under 4-5 år normalt ikke er ansvarlige for deres handlinger.
Normalt bliver skader, som eksempelvis skoleelever laver, dækket af forældrenes familie-/indboforsikring. Ud fra skadeanmeldelsen vil forsikringsselskabet vurdere de nærmere omstændigheder ved skaden og graden af barnets uagtsomhed. Er skaden sket ved et hændeligt uheld, bliver der ikke betalt erstatning.
Ved simpel og grov uagtsomhed betaler forældrenes forsikring. Er handlingen forsætlig, er der ingen forsikringsdækning. Dog er det praksis, at forsikringen dækker, hvis skadevolder er under 14 år. Elever, der er fyldt 14 år, må selv betale for forsætlige skader.
4: Den offentlige sygesikring dækker indtil barnet fylder 18 år
Hvis dit barn kommer til skade, og barnet ikke har en ulykkesforsikring, vil den offentlige sygesikring dække udgifter til eksempelvis tandskader, genoptræning og hjælpemidler. Men det offentlige går ikke ind og dækker behandling, der er i gang efter, at barnet er fyldt 18 år. Uden en ulykkesforsikring her vil barnet heller ikke få nogen erstatning for varige mén.
5: Få straks-erstatning ved brud og tandskader
Mange børneulykkesforsikringer indeholder muligheden for at få udbetalt en straks-erstatning. Den udløses typisk ved brud og tandskader. Udbetalingen sker umiddelbart efter, at du har anmeldt skaden til dit forsikringsselskab, og den er uafhængig af, om skaden giver varige mén. En forsikringssum ved invaliditet på 1.000.000 kr. giver en straks-erstatning på 10.000 kr., som du frit kan disponere over.
Straks-erstatningen er tænkt som en økonomisk hjælpende hånd, fordi det ofte medfører nogle besværligheder i hverdagen i en periode, hvis dit barn fx brækker en arm eller et ben. Som forældre skal du måske hente og bringe dit barn til skole, eller du er nødt til at bruge feriedage på at passe barnet derhjemme.
6: Børnedækning i andre forsikringer
Ligesom du kan købe en sundhedsforsikring til dig selv, kan du også købe en til dine børn. Med en sundhedsforsikring kan du typisk få dækket udgifter til behandling på privathospital, fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Har du en sundhedsforsikring gennem dit arbejde, bør du tale med din arbejdsgiver om muligheden for at udvide forsikringen med en børnedækning.
Hos Sygesikring Danmark kan børn også blive medforsikret hos én af deres forældre, uden at det koster ekstra. Forælderen skal være medlem, have del i forældremyndigheden og samme folkeregisteradresse som barnet. Frem til barnet fylder 16 år, får det samme dækning som forælderen.
7: Husk forsikringerne ved skilsmisse
Hvis I bliver skilt og har delebørn, skal I huske at sørge for, at børnene ikke lander mellem to stole uden forsikringsdækning – og på den anden side ikke er dobbelt dækket.
Familie-/Indboforsikringer indeholder ansvarsforsikring for børn med folkeregisteradresse hos forsikringstager. Hvis dit barn ikke har folkeregisteradresse hos dig, skal du derfor tjekke, om den forælder, som barnet har folkeregisteradresse hos, har en familie-/indboforsikring. Hvis bopælsforælderen ikke har det, bør du tjekke, om din egen familie-/indboforsikring alligevel dækker barnet - også i de perioder, hvor barnet ikke bor hos dig.