Anlægsgartnere i Hørsholm
Anlægsgartnere i Hørsholm finder du på denne side
Anlægsgartnere i Hørsholm:
Det Grønne Team APS
Magle Allé 6
2770 Kastrup
Tlf.: 32 84 73 00
Ydelser: Brolægning, brolæggere, anlægsgartner, kloakmester
Madsbøll Haver
Hulvejen 18
3400 Hillerød
Tlf.: 93 40 50 00
E-mail: madsbollhaver@gmail.com
Ydelser: Anlægsgartner, Flisebelægning, Græsslåning, Hækklipning, Beskæring af træer, Nyanlæg, Havearbejde, Tømrerarbejde, Træfældning, Snerydning og saltning, Hegn, Brolægning
Nordsjællandsk Træfældning V/ Revel
Holmager 19
2970 Hørsholm
27286524
Nordsjællands Gartner ApS
Møllevej 2
2970 Hørsholm
60673067
Den Lille Skovmand ApS
Ravnevej 23
2970 Hørsholm
22631772
Anlægsgartnerne i Hørsholm tilbyder blandt andet:
Det Grønne Team tilbyder:
Anlægning og omlægning af haver og grønne områder
Det Grønne Teams anlægsgartner Sjælland løser alle opgaver inden for anlægsgartner faget. Vores anlægsgartnere skaber de resultater du drømmer om, og er eksperter i anlægning, renovering og omlægning af privathaver og større grønne områder.
Vores Anlægsgartner Sjælland, der har afdelinger på Amager og i Holte, er medlem af Danske Anlægsgartnere og tilsluttet ankenævn og garantifond.
Vi lægger stor vægt på kvalitetsarbejde og servicering af vores kunder. Dette gør, at vi som din lokale anlægsgartner i København og anlægsgartner på Sjælland, kan give dig den største form for trygheds- og tilfredsheds garanti, når du vælger at benytte Det Grønne Team som din anlægsgartner.
Nyttige links inden for anlægsgartnere:
Danske Anlægsgartnere:
Danske Anlægsgartnere er branche- og arbejdsgiverforening for virksomheder i Danmark, som beskæftiger sig med anlæg og pleje af grønne områder, golfbaner, indendørsbeplantning, naturgenopretning og udemiljø i bred forstand.
Foreningens historie strækker sig helt tilbage til begyndelsen af forrige århundrede, og i dag har Danske Anlægsgartnere omkring 240 medlemsvirksomheder, fordelt over hele landet.
Foreningen er videncenter for praktisk anlægsgartneri og har bl.a. produceret de populære TV serier "Hokus-Krokus" og "Ønskehaven"i samarbejde med DR.
Medlemmer af Danske Anlægsgartnere er som de eneste i den grønne sektor omfattet af en garantiordning.
Se mere på www.dag.dk
Ny chef i Plantorama i Hørsholm - Hvorfor ikke holde koncert i et plantecenter
Med erfaring, nytænkning og naturen i hjertet, vil den kommende centerchef for det nye Plantoramacenter i Hørsholm, Jan Stavnskær Sørensen, booste den sanselige oplevelse i det naturrige center.
Udelivet er plantet dybt i 47-årige Jan Stavnskær Sørensens sind. Naturens lyde, farver og dufte dyrkes i fulde drag i og omkring hans fødeby, Lyngby, hvor han i dag er bosat med sin kone og datter. Grønne omgivelser vil også snart sætte rammerne for Jans arbejdsliv, når han til foråret tiltræder stillingen som centerchef for det nye Plantoramacenter i Hørsholm – en kæde han ofte selv har besøgt.
– Oplevelsen er det, som jeg husker bedst efter et besøg i et Plantoramacenter. Jeg husker duften af blomster og fiskene i vandet, og de stimuli af sanserne betyder meget for mig. Som centerchef vil jeg lægge stor vægt på at skabe en unik sanselig oplevelse for de gæster, der besøger centeret i Hørsholm, siger Jan Stavnskær Sørensen.
Med baggrund i hans store erfaring inden for ledelse i detailbranchen, et godt kendskab til Plantorama og en passion for naturlivet vil han bidrage til at gøre centeret i Hørsholm til det fortrukne i Nordsjælland ved at give kunderne nogle særlige oplevelser.
– I Hørsholm vil vi vise kunderne noget nyt, noget der går lige til kanten. Der er allerede mange idéer i spil. Jeg kan for eksempel ikke se, hvorfor det ikke skal være muligt at afholde intimkoncerter i centeret. Det er en oplagt måde at udnytte den restaurant på, der kommer til at være i centeret i Hørsholm, siger den kommende centerchef.
Med kækhed og frækhed
Succeskriteriet for Jan Stavnskær Sørensen er opnået, hvis kunderne i området opfordrer hinanden til at besøge centeret på baggrund af den gode oplevelse. Og det har han høje forventninger til, at han kan opnå i Hørsholm, hvor han er lokalkendt og har erfaring med borgerne fra sine tidligere stillinger i detailbranchen.
– Jeg har gode og positive erfaringer med de kunder, der er i området i og omkring Hørsholm. Med det kendskab kan jeg bidrage med en stor forståelse for de forventninger, de har til både produkter og oplevelse. Ikke mindst kan jeg bidrage med en kækhed og frækhed i forhold til at vise kunderne noget andet, end de normalt vil se i Hørsholm, siger Jan Stavnskær Sørensen.
Plads til at sætte sit præg
At skubbe til grænser og udfordre med sine idéer skræmmer ham ikke. Han ser mulighederne og har et godt instinkt for at skabe gode rammer for gunstig udvikling og forandring. Egenskaber der har gode forhold i et nyopstartet center.
– I et nyt center er der ikke etableret vaner og rutiner. Det giver mig mulighed for at sætte mit eget præg på, hvordan centeret skal drives. Det ser jeg som en fordel, da mine erfaringer og evne til at tænke ud af boksen kan bidrage til at skabe det bedste mulige Plantoramacenter i Hørsholm, siger Jan Stavnskær Sørensen.
Trin for trin - Sådan planter du roser
Her får du en guide til, hvordan du giver roserne en god start i haven
Går du med drømme om et nyt rosenbed med velduftende roser til næste sommer. Så er det her i efteråret og frem til jorden bliver frossen, at roserne skal plantes. Her får du en guide i 4 trin til, hvordan du giver de nye roser en god start i haven:
1) Læg en plan
Før du hovedkulds kaster dig ud i projektet, er det en god idé lige at planlægge, hvor mange og hvilke typer roser du ønsker dig. Der er nemlig rigtigt mange at vælge imellem, og der findes roser for enhver smag og til et hvert formål.
Det er en god idé at læse lidt om roser, før du begiver dig til planteskolen. Som medlem af Haveselskabet er du også velkommen til at søge råd i vores rådgivning, hvor vi har en rosenekspert, som sidder parat til at hjælpe dig.
Roser elsker vand, luft og sol, og vil gerne have et skud kompost omkring sig. Plantestedet har også stor betydning for, hvor stor succes du får med dine nye roser. Der findes dog roser, der kan klare sig på lidt mere problematiske voksesteder fx i sandet jord eller halvskygge.
Plant ikke nye roser på et sted, hvor der har stået roser før. I så fald skal jorden skiftes ud.
Fra i dag kan regnen komme an i Kokkedal - Hørsholm
Når et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter i dag indvies, er det ikke kun en masse regnvandsbassiner og vandtekniske løsninger, der står færdige
Klimatilpasning Kokkedal viser, hvordan en hel bydel kan blive mere attraktiv og bedre at bo i, hvis man klimatilpasser på den rigtige måde.
I 2007 gik Usserød Å over sine bredder. I 2010 skete det igen. Regnmasserne skabte massive oversvømmelser, og borgeres hjem og kældre fik skader. Det fik Fredensborg Kommune til at etablere et unikt partnerskab med almene boligorganisationer, forsyningen og fonde, der satte sig for både at beskytte bydelen mod oversvømmelser og skabe nye attraktive udearealer.
Et spydspidsprojekt for kommunernes klimatilpasning
Klimatilpasning Kokkedal har fra begyndelsen været tænkt stort. Med et budget på hele 145 mio. kr., og med 35 anlægsprojekter, er projektet et af de allerstørste og mest komplekse klimatilpasningsprojekter, der er realiseret i Danmark. Projektet har dermed også været et spydspidsprojekt, som har givet andre kommuner rundt om i landet mod på og inspiration til at gå i gang med deres egne klimatilpasningsprojekter.
Bedre byrum
Ud over at skabe plads til den øgede mængde regnvand, har projektet forbedret byrumskvaliteten markant. Blandt de mange nye byrum er bl.a. Den Marokkanske Have, Vandhaven, Isflagehaven og Naturhængslet, som er en smuk bred trætrappe, der forbinder boligområderne og den nærved liggende ådal. Derudover er der etableret en ny plads, Bølgepladsen, der ikke alene opsamler regnvand, men som også fungerer til sport som basketball, skateboard og parkour.
Et bredt samarbejde på tværs
Bag Klimatilpasning Kokkedal står et partnerskab bestående af Fredensborg Kommune, Realdania og de to almene boligorganisationer Boligselskabet Ab Hørsholm Kokkedal v/Boligkontoret Danmark samt Boligforeningen 3B. Projektet er derudover støttet økonomisk og udviklet i tæt samarbejde med Lokale og Anlægsfonden, Landsbyggefonden, Fredensborg Forsyning A/S og Statens Kunstfond.
Et projekt som Klimatilpasning Kokkedal kan kun lykkes, hvis mange faggrupper og bygherrer arbejder tæt og godt sammen. Derfor er der med færdiggørelsen af projektet også grund til at fejre, hvordan partnerskaber på tværs af kommune, fonde, virksomheder og organisationer kan skabe unikke resultater.