Advokater i Helsingør
Hvis du har brug for juridisk rådgivning eller hjælp til retssager, kan du med fordel tage kontakt til din lokale advokat i Helsingør. Advokaterne i Helsingør kan blandt andet hjælpe dig i forbindelse med ansættelser, byggesager, salg og køb af boliger, udlejning, lånedokumenter, personskadeerstatninger, testamenter, dødsboer, straffesager, ægteskaber, separation, skilsmisser og skattesager
Advokater i Helsingør:
ADVODAN
Strandgade 51
3000 Helsingør
Tlf.: 49 21 21 21
Ydelser: Advokater, juridisk rådgivning
Henning Miilmann Petersen, Helsingør ApS
Mads Holms Vej 2 3 dør 6
3000 Helsingør
49212121
Advokaterne Birgitte Andersen & Henning Andersen
Ole Rømers Vej 4
3000 Helsingør
49770000
Advokat Ole Bang ApS
Stengade 75
3000 Helsingør
28773200
Drachmann Advokater I/S
Nordhavnsvej 1 2
3000 Helsingør
49210180
Advokat Anders Drachmann
Nordhavnsvej 1 2
3000 Helsingør
49210180
Advokat Bent Nielsen
Nordre Strandvej 72 st
3000 Helsingør
49298394
Alliance Advokater Helsingør
Søndre Strandvej 40
3000 Helsingør
49219700
Advokaterne i Helsingør tilbyder blandt andet:
ADVODAN tilbyder:
ADVODAN i Helsingør er et topmoderne og effektivt advokatkontor med specialer inden for de fleste juridiske områder og med en løsningsorienteret tilgang til de udfordringer, både du og din virksomhed står overfor.
Advokaterne på kontoret i Helsingør dækker også andre større byer omkring Helsingør typisk bl.a. Espergærde og Humlebæk.
Vores dygtige jurister sætter kvalitet, hurtighed og effektivitet i højsædet. Vi sikrer dig og din virksomhed den optimale juridiske ekspertise på alle sagsområder. Vi har et tæt netværk af personer samt et indgående kendskab til lokale udfordringer. Dette er en stor styrke, når vi skal rådgive dig eller din virksomhed.
Nyttige links inden for advokater:
Danske Advokater:
Danske Advokater repræsenterer ca. 74 pct. af alle advokater og advokatfuldmægtige i danske advokatvirksomheder. Den danske advokatbranche består af ca. 1.800 advokatvirksomheder. Heraf repræsenterer Danske Advokater 745 virksomheder. I medlemsvirksomhederne er der ca. 3.400 advokater og ca. 600 advokatfuldmægtige
se mere på www.danskeadvokater.dk
Guide til projektkøb - Syv vigtige ting du skal huske
Hvis du overvejer et projektkøb, er der mange forhold, du skal være opmærksom på. Vi har samlet de vigtigste i denne guide
Når du køber en bolig på projektstadiet, flytter du ind i en helt ny bolig den dag, du får nøglerne. Det er dog ikke altid uden problemer at købe nyt. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig godt ind i tingene og forstår, hvor problemerne potentielt kan opstå, så du på forhånd kan sikre dig bedst muligt i købskontrakten.
"Det gælder om at tage sine forholdsregler så tidligt som muligt i forløbet, så man undgår dyre og ubehagelige overraskelser, " lyder anbefalingen fra advokat Hans Christian Færch fra ADVODAN i Glostrup. Her gennemgår han de syv vigtigste ting, du skal huske i forbindelse med et projektkøb.
1: Lav din egen research
Inden du ser dig alt for lun på en projektbolig, bør du tjekke, hvilke andre byggerier den pågældende projektsælger har stået for, og hvordan de projekter er forløbet. Til det formål kan du ofte finde Facebook-grupper for de enkelte projekter, hvor køberne deler deres erfaringer med hinanden. Hvis der er en ejerforening tilknyttet et allerede afsluttet projekt, kan du eventuelt opsøge dem for at høre om deres erfaringer.
Du kan også undersøge selskabsformen for projektsælgers virksomhed. Det kan give dig et billede af, hvem der står bag, og hvilken økonomi de har i ryggen, hvis noget skulle gå galt undervejs. Hvis du ved, hvem der skal udføre selve byggeriet, fx en hovedentreprenør eller flere forskellige fagentreprenører, kan du også tjekke disse firmaers selskabsformer, økonomi og generelle omdømme.
2: Undersøg hvad du køber
Det er vigtigt, at du gennemgår projekt- og salgsmaterialet minutiøst for at sikre, at den færdigopførte bolig kommer til at svare til dine forventninger.
Projektmaterialet om boligen vil ofte indeholde en række overordnede og rosende vendinger/beskrivelser, som ikke nødvendigvis fortæller dig, hvad du præcist får som køber. Derfor bør du nærlæse og spørge ind til de specifikke materialevalg og eventuelt søge byggeteknisk rådgivning. Hvis et materiale i boligen er beskrevet løst eller upræcist, har projektsælgeren ofte ret til efterfølgende frit at vælge det billigste materiale, som opfylder funktionen.
3: Undgå at prisen stiger undervejs
Det er ikke usædvanligt, at antallet af kvadratmeter ændrer sig i et projektkøb. Kommer der flere kvadratmeter, kan du risikere, at prisen også bliver reguleret op. Derfor skal du sikre dig, hvordan og i hvilket omfang prisen kan blive højere, hvis den præcise arealopmåling sent i byggeriet angiver flere kvadratmeter. Hvis du accepterer en tillægskøbesum, skal du huske at have finansieringen på plads. Der kan også komme færre kvadratmeter, som ofte vil være "gratis" for projektsælgeren, hvis afvigelsen holder sig under 2-3 procent.
4: Stil krav til projektsælger
Som køber bør du stille forskellige krav til projektsælger. Du bør blandt andet spørge ind til, hvad der bliver overdraget af kvalitetssikringsdokumentation og driftsvejledninger til den enkelte køber og eventuelt til bestyrelsen for den kommende ejerforening. Du bør også undersøge, om ejerforeningen i tilfælde af projektsælgers konkurs kan træde ind i de entreprenørgarantier, der stilles.
Nogle få projektsælgere tilbyder, at den kommende ejerforening kan få et økonomisk tilskud til at antage en fælles byggeteknisk rådgiver til at gennemgå såvel boliger som fællesarealer. Det kan godt være en fordel – særligt hvis projektsælger ikke har nogen indflydelse på hvem, ejerforeningen skal vælge.
5: Vid hvad der sker, hvis noget går galt
Det er vigtigt, at du på forhånd ved, hvad der sker, hvis byggeriet ikke går som planlagt. Derfor skal du sørge for at få svar på følgende spørgsmål:
Hvilke muligheder har projektsælger for at udskyde afleveringstidspunktet? Bliver du som køber kompenseret godt nok i form af dagbod, hvis byggeriet bliver forsinket på grund af projektsælgers utilstrækkelige byggestyring? Er der mulighed for at tilbageholde af købesummen, hvis boligen afleveres med mangler? Hvordan er du stillet, hvis projektsælgeren går konkurs evt. efter aflevering af boligen, men inden at alle fællesarealer er på plads? Når du kender svarene, ved du på forhånd, hvad du går ind til, så du kan tage dine egne forholdsregler.
6: Husk tinglysning af eksklusivret
Hvis du køber en ejerlejlighed med eksklusiv brugsret til fx forhavearealer eller tagterrasser, er det vigtigt, at du sikrer dig, at den ofte dyrt betalte rettighed (som ikke alle andre i bebyggelses har) er sikret ved tinglysning og ikke uden videre senere kan opsiges af generalforsamlingen i den tilknyttede ejerforening.
7: Sørg for realistisk budget i ejerforeningen
Husk at undersøge om budgettet for den kommende ejerforening er realistisk. Er det ikke det, risikerer du, at fællesudgifterne bliver højere efter kort tid. Selv om der bliver afleveret et helt nyt byggeri, vil der alligevel ofte være en del udgifter til drift og løbende vedligeholdelse – også i foreningens første leveår.
Kæledyr og husdyr - Sådan er reglerne, når du bor i byen
Har du dyr og bor i byen? Her guider vi dig gennem reglerne om, hvilke og hvor mange dyr du må have i din bolig og i din have, når du bor i en byzone
Der er forskel på, hvilke dyr du må holde i land- og byzoner. Det er de enkelte kommuner, der fastsætter reglerne for dyrehold i byzoner. Det forklarer advokat Trine Irmang Østengaard fra Advodan, der gennemgår de vigtigste regler her.
Hvilke dyr er tilladte?
Som udgangspunkt må du gerne have kæledyr som fx hund, kat, hamster, kanin, mus, marsvin, ørkenrotter, akvariefisk, krybdyr, fugle og høns, når du bor en i byzone. Det er derimod ikke tilladt at holde svin, kvæg, får, geder og heste i byzoner. Dog kan kommunen give dispensation i særlige tilfælde.
Husk at almene-, ejer- og andelsboligforeninger kan vedtage lokale forbud mod bestemte typer dyrehold. Det ser man især i forbindelse lejligheder i etageejendomme.
Hvor mange dyr må du have?
Som hundeejer må du højst have fire voksne hunde med hvalpe under 18 uger. Har du flere end fire hunde, anses det for en kennel, og det kræver, at du får en særlig tilladelse.
Der er ingen begrænsninger for, hvor mange katte du må have i din bolig – og det samme gælder for gnavere som kaniner, mus, marsvin, hamstere og ørkenrotter. Ifølge Miljøministeriets "Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter" har kommunen dog mulighed for at gribe ind, hvis dit dyrehold kan anses for at være erhvervsmæssigt (fx som føde for krybdyr), eller hvis det giver store gener i forhold til forurening eller hygiejne.
Der er heller ingen begrænsninger for, hvor mange indendørsfugle som fx undulater, parakitter og kanariefugle du må have. Derimod udstikker kommunerne ofte særlige regler for fugle, der færdes udendørs. Det kan fx være høns, gæs, ænder, kalkuner og duer. Det er typisk regler om, hvor mange fugle du må have og krav til de fysiske forhold såsom indhegning, stalde/hønsehuse, opbevaring af foder og placering på din grund.
Har du høns, må du typisk have ca. 10 høns og én hane. Det er dit ansvar at sikre, at hanen ikke er til gene for dine omgivelser. Hvis dine naboerne klager over støj og lugtgener, kan kommunen kræve forbedringer af dit hønsehus, eller at din hane bliver slagtet. En hane må ikke gale udendørs før kl. 7 på en hverdag og kl. 8 i weekenden og på helligdage.
Hvor klager man over naboens dyr?
Hvis du vil klage over dine naboers dyr, fordi der fx er for mange af dem i forhold til, hvad loven tillader, eller hvis de larmer eller lugter, skal du i første omgang henvende dig til kommunen.
Hvis du har mistanke om, at dyrene mistrives, kan du ringe til Dyrenes vagtcentral på 1812. Herefter vil vagtcentralen fortælle dig, hvor du skal henvende dig eller sende hjælp ud.
Vil du betale kr. 275.000 for sælgers gamle skæve IKEA- skænk?
Næppe, men presset på de attraktive andelsboliger i de større byer har på ny medført, at der udtænkes mere eller mindre kreative løsninger
Uanset kreativiteten forbliver det stadigvæk; ulovlig overpris – penge under bordet – ulovlig dusør! Advokat Dorthe Westerdahl ser på hvilke muligheder du har for at slippe for at betale overpris og alligevel få fingrene i den bolig, du har forelsket dig i.
Når en andelsbolig kan sælges til maksimalprisen med tillæg af forbedringer – og der stadigvæk er en lang kø af interesserede købere – kan det for nogle sælgere være tillokkende at tage en overpris.
Det duer imidlertid ikke, at det fremgår direkte af salgsaftalen, da foreningens bestyrelse/administrator har pligt til at undersøge om prisen er lovlig.
Åbent hus!
"Jeg har set flere tilfælde, hvor sælger inviterer til åbent hus via facebook, DBA eller lign. og mere eller mindre tydeligt signalerer overfor de fremmødte købere, at han vil indgå aftale med den køber, der tilbyder det største beløb i en kuvert ved siden af – eller vil købe sælgers nedslidte indbo for en uforskammet høj pris", siger Dorthe Westerdahl, Ret&Råd København.
Den officielle købesum deponeres hos andelsboligforeningen, mens den ulovlige overpris afleveres i cool cash til sælger på banegården, parkeringsanlæg etc.
Hvad kan køber gøre?
Som køber kan man vælge at spille højt spil og acceptere sælgers ublu krav. Når aftalen er underskrevet og godkendt af andelsboligforeningen, kan køber efterfølgende kræve den ulovlige overpris retur af sælger. Det er imidlertid vigtigt, at man som køber kan bevise, at der er sket betaling af ekstrabeløb til sælger. Det kan være via lydoptagelser, foto, vidner m.m. Afviser sælger at tilbagebetale den ulovlige overpris – må køber indbringe sagen for domstolen inden 6 måneder efter aftalens indgåelse – ellers mister køber sin ret til tilbagebetaling. Det vil så være op til domstolen at vurdere om der foreligger ulovlig overpris.
Det er strafbart!
Det fremgår af andelsboliglovens § 5, at sælger ikke må betinge sig andre retshandler end køb af andelen.
Køber kan derfor godt afvise at ville overtage sælgers løsøre. Det vil dog som oftest have den konsekvens, at sælger blot finder en anden køber, der gerne vil betale en urealistisk pris for sælgers løsøre.
Bliver foreningen bekendt med, at sælger har forsøgt at sælge andelsboligen til overpris – kan foreningen vælge at ekskludere medlemmet, idet det vil blive betragtet som en væsentlig misligholdelse af foreningens vedtægter.
Andelsboligforeningen eller en køber kan også anmelde sælger til politiet, idet det faktisk er kriminelt at sælge til overpris. Det fremgår af andelsboliglovens § 15, stk. 3. hvorefter en overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Der findes ikke så mange afgørelser, idet de fleste sælgere skynder sig at tilbagebetale den ulovlige overpris, hvis køber stiller krav herom.
Bøde kr. 40.000
I 2007 afsagde Østre landsret en dom om ulovlig overpris. Her blev sælger idømt en bøde på kr. 40.000 for at have opkrævet en ulovlig overpris på kr. 145.000.
Sælger havde indrykket en annonce, hvor han inviterede potentielle købere til åbent hus – og havde meddelt, at han ville holde auktion over sit indbo herunder møbler, elektronik, video-bånd, rengøringsmidler, toiletartikler osv. Det var helt klart, at sælger ville sælge til den køber, der bød mest på auktionen.
Landsretten udtalte, at det var sandsynligt at lægge til grund, at overdragelsen af andelen var betinget af, at køber overtog sælgers indbo og inventar, hvor af den væsentligste del ikke var tilpasset eller installeret i lejligheden.
7 vigtige ting du skal vide om børn og forsikringer
Mange forældre ved ikke nok om forsikringsforholdene for deres børn. Det kan betyde, at man går glip af muligheden for at få erstatning eller selv skal punge ud i visse situationer
Hvilke forsikringer dækker hvad, når det kommer til dine børn? Det er der desværre rigtig mange forældre, der ikke kan svare på, lyder meldingen fra erstatningsadvokat Lars Nauheimer fra Advodan.
Her gennemgår han syv vigtige forhold om forsikringer, du bør kende, hvis du har børn.
1: Børn skal have deres egen ulykkesforsikring
Dine børn er ikke automatisk dækket af din ulykkesforsikring, men skal have deres egen forsikring. Det gælder også, når de opholder sig i en daginstitution eller i skolen. Du kan købe en børneulykkesforsikring som en selvstændig forsikring eller som et tillæg til din egen ulykkesforsikring.
Nogle forsikringsselskaber dækker nyfødte børn i en vis periode – herefter skal du selv sørge for at oprette en forsikring til dit barn. Husk at tjekke, hvordan betingelserne er i dit eget forsikringsselskab.
2: Familie-/indboforsikringen dækker ikke, hvis dine børn kommer til skade
Nogle forældre tror, at deres børn er ulykkesforsikret gennem husstandens familie-/indboforsikring, hvis de kommer til skade. Men sådan forholder det sig ikke. En indboforsikring dækker ikke, hvis dine børn selv kommer til skade. Den dækker kun familiens indbo, eller hvis børnene er skyld i, at andre kommer til skade eller ødelægger andres ting. Ansvarsdækning er typisk en del af en familie-/indboforsikring, og her er børn dækket ind under forældrenes police.
3: Særlige aldersgrænser for erstatningsansvar
Hvis dit barn laver person- eller tingskade i sin daginstitution eller i skolen, bliver barnet personligt erstatningsansvarlig, hvis det har handlet forsætligt eller uagtsomt. Ved uagtsomt forstås, at barnet har handlet anderledes, end et andet barn på samme alder normalt ville have gjort. Dog er der i dansk erstatningsret en hovedregel om, at børn under 4-5 år normalt ikke er ansvarlige for deres handlinger.
Normalt bliver skader, som eksempelvis skoleelever laver, dækket af forældrenes familie-/indboforsikring. Ud fra skadeanmeldelsen vil forsikringsselskabet vurdere de nærmere omstændigheder ved skaden og graden af barnets uagtsomhed. Er skaden sket ved et hændeligt uheld, bliver der ikke betalt erstatning.
Ved simpel og grov uagtsomhed betaler forældrenes forsikring. Er handlingen forsætlig, er der ingen forsikringsdækning. Dog er det praksis, at forsikringen dækker, hvis skadevolder er under 14 år. Elever, der er fyldt 14 år, må selv betale for forsætlige skader.
4: Den offentlige sygesikring dækker indtil barnet fylder 18 år
Hvis dit barn kommer til skade, og barnet ikke har en ulykkesforsikring, vil den offentlige sygesikring dække udgifter til eksempelvis tandskader, genoptræning og hjælpemidler. Men det offentlige går ikke ind og dækker behandling, der er i gang efter, at barnet er fyldt 18 år. Uden en ulykkesforsikring her vil barnet heller ikke få nogen erstatning for varige mén.
5: Få straks-erstatning ved brud og tandskader
Mange børneulykkesforsikringer indeholder muligheden for at få udbetalt en straks-erstatning. Den udløses typisk ved brud og tandskader. Udbetalingen sker umiddelbart efter, at du har anmeldt skaden til dit forsikringsselskab, og den er uafhængig af, om skaden giver varige mén. En forsikringssum ved invaliditet på 1.000.000 kr. giver en straks-erstatning på 10.000 kr., som du frit kan disponere over.
Straks-erstatningen er tænkt som en økonomisk hjælpende hånd, fordi det ofte medfører nogle besværligheder i hverdagen i en periode, hvis dit barn fx brækker en arm eller et ben. Som forældre skal du måske hente og bringe dit barn til skole, eller du er nødt til at bruge feriedage på at passe barnet derhjemme.
6: Børnedækning i andre forsikringer
Ligesom du kan købe en sundhedsforsikring til dig selv, kan du også købe en til dine børn. Med en sundhedsforsikring kan du typisk få dækket udgifter til behandling på privathospital, fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Har du en sundhedsforsikring gennem dit arbejde, bør du tale med din arbejdsgiver om muligheden for at udvide forsikringen med en børnedækning.
Hos Sygesikring Danmark kan børn også blive medforsikret hos én af deres forældre, uden at det koster ekstra. Forælderen skal være medlem, have del i forældremyndigheden og samme folkeregisteradresse som barnet. Frem til barnet fylder 16 år, får det samme dækning som forælderen.
7: Husk forsikringerne ved skilsmisse
Hvis I bliver skilt og har delebørn, skal I huske at sørge for, at børnene ikke lander mellem to stole uden forsikringsdækning – og på den anden side ikke er dobbelt dækket.
Familie-/Indboforsikringer indeholder ansvarsforsikring for børn med folkeregisteradresse hos forsikringstager. Hvis dit barn ikke har folkeregisteradresse hos dig, skal du derfor tjekke, om den forælder, som barnet har folkeregisteradresse hos, har en familie-/indboforsikring. Hvis bopælsforælderen ikke har det, bør du tjekke, om din egen familie-/indboforsikring alligevel dækker barnet - også i de perioder, hvor barnet ikke bor hos dig.
Få styr på reglerne inden Sankt Hans bålet tændes
På fredag er det Sankt Hans aften, og det er for mange tid til at sende heksen til Bloksbjerg. Advokatfuldmægtig Charlotte Stoltenberg fra ADVODAN fortæller om de regler, du skal huske at følge, når bålet tændes
Sankt Hans aften er som udgangspunkt den eneste dag på året, hvor du må brænde haveaffald af inde i byerne. Reglerne kan være anderledes i landområder og kan også variere fra kommune til kommune. Det er derfor en god ide at tjekke din kommunes regler.
Har du tilladelse til at lave bål?
Du må gerne tænde et lille bål med haveaffald i din egen have. Et lille bål kan defineres som et bål med en diameter på max 120 cm. Hvis du bor i et tæt bebygget område, så snak med dine naboer, inden du tænder bålet, da røgen kan være generende.
Skal du derimod tænde bål i en offentlig park eller på en strand, skal du huske at søge om tilladelse hos kommunen og derefter politiet. Når du ansøger, skal du skrive, hvem og hvor I vil tænde bål, men også om I holder fest og hører høj musik. Hvis bålet er på grundejerforeningens grund, skal du søge deres tilladelse. Opdager politiet, at I har tændt bålet uden tilladelse, udløser det en pengebøde.
Hold øje med bålet
Du må gerne bruge haveaffald, som fx græs, blade og grene til bålet. Du må derimod ikke brænde malet træ, trykimprægneret træ eller andet affald af. Inden bålet tændes, tjek at der ikke er små dyr, som har gemt sig i bålet. Når bålet skal startes, må det ikke optændes med optændingsvæske, benzin eller sprit. Overvåg bålet hele tiden, sørg for at ingen kommer for tæt på, og forlad først bålet, når det er helt slukket.
Vær obs. på placering og vindforhold
Afbrænding skal altid ske med forsigtighed. Det er vigtigt, at du tager foranstaltninger for at sikre, at brandfare forebygges eller formindskes. Herudover skal du sikre dig, at der altid er forsvarlige slukningsmuligheder i nærheden.
Normalt anbefaler myndighederne, at små bål på max 120 cm i diameter bygges op, så de overholder følgende betingelser;
• Bålet skal være i mindst 10 meter fra bygninger. Hvis der er huse med stråtag i nærheden, skal afstanden være mindst 15 meter.
• Bålet skal være i mindst 15 meters afstand fra nåletræer, lyngområder og let antændelige markområder.
• Hvis vinden blæser med jævn til frisk vind (5,5 – 10,7 m/s), skal afstanden til bygninger fordobles.
• Ved hård vind (over 10,7 m/s) skal bålet slukkes, da det ikke er tilladt at tænde bål ved så kraftig vindstyrke.
Vær opmærksom på, at der gælder andre regler for afstande, hvis der er tale om et stort bål, altså bål som er mere end 120 cm i diameter.