Autoværksted - Mekanikere i Glostrup
Skal din bil til reparation, eller er det ved at være tid til et serviceeftersyn? Så tag kontakt til dit lokale autoværksted eller mekaniker i Glostrup. Mekanikerne i Glostrup kan være behjælpelige i mange servicemæssige forbindelser. Blandt inden for autolakeringer, autoopretninger, bilpleje, centrallåse, fejlkodelæsninger, olieskift, rustbeskyttelse, serviceeftersyn, skadeservice, undervognsbehandling og lånebiler. Herudover er mange autoværksteder også kompetente inden for salg og montage af aircondition, autoglas, autokølere, afbalancering, dæk, elektronik, el-ruder, GPS, klargøring til syn, klimaanlæg og musikanlæg
Autoværksted - Mekanikere i Glostrup:
Mekonomen | Vestauto ApS
Roskildevej 18 a
2620 Albertslund
Tlf.: 4362 9111
E-mail: info@vestauto.dk
Ydelser: Autoværksted, Biludlejning, Bilforhandler, Mekaniker
Glostrup Motor Service v/ Peter Ejlegård Jørgensen
Sofielundsvej 60
2600 Glostrup
43961160
Iveco København
Erhvervsvej 1
2600 Glostrup
32525200
Nyttige links inden for autoværksted - mekanikere:
AutoBranchen Danmark:
AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier. Vi har ca. 1.400 medlemmer over hele landet, der til sammen beskæftiger mere end 20.000 medarbejdere og omsætter for ca. 50 mia. kr. om året.
AutoBranchen Danmark er en fusion af Danmarks Automobilforhandler Forening og Foreningen af Auto- og Industrilakerere.
Vores medlemmer er fagmænd helt ind i sjælen og sætter en ære i at holde alle danske biler og bilister godt kørende.
Vi arbejder hver dag for de politiske rammevilkår
AutoBranchen Danmark er det mest slagkraftige talerør for autobranchen i mødet med det politiske system, medierne og andre interessenter.
Vi hjælper hver dag virksomheder i autobranchen
Det gør vi med målrettet rådgivning om emner fra strategi over personalejura og miljø til politiske spørgsmål.
Vi har branchens stærkeste juristhold med over 50 års erfaring inden for de juridiske områder, som virksomhederne i autobranchen kommer i berøring med.
AutoBranchens VidenCenter tilbyder en bred vifte af rådgivning inden for ledelse, kvalitet, autoteknik, uddannelse og miljø.
Vi tager afsæt i vores medlemmer
Vi er brancherettede i vores arbejde og uafhængige af andre interesser. Vi yder en ekstraordinær service, der løser vores medlemmers konkrete udfordringer. Vores viden gør forskellen.
Se mere på www.autobranchendanmark.dk
Dansk Bilbrancheråd:
Hvad kan vi?
Fordelen ved at være kunde på et Dansk Bilbrancheråd-værksted er - at du som kunde - ikke får oplevelsen af blot at være et nummer - men at du er et kendt og husket ansigt.
Det betyder noget, at mester og mekanikerne på værkstedet kender dig og din bil. Dermed ved værkstedet også, hvad du forventer, og hvordan de vedbliver med at have dig, som en glad og tilfreds kunde.
God service og dygtige teknikere
Vi uddanner løbende vore værksteder i god service og har det med i vort værdigrundlag. Ud over god service er der også tekniske kurser i den seneste teknologi, kvalitet og kurser i fejlfinding. Jo mere teknik der kommer i bilerne, jo flere mulige fejl kan der også opstå. Derfor er det vigtigt, at værkstederne er på forkant
se mere på www.dbr.dk
Trafiksikkerhed på skoleskemaet
Margretheskolen i Gundsømagle er en af tre danske skoler, der for nylig vandt konkurrencen om at få besøg af Børneulykkesfondens oppustelige trafiklegeplads
Den kom forleden forbi for at lære de yngste trafikanter om skiltning og trafiksikkerhed. Skole- og børneudvalgsformand Claus Larsen glæder sig over tiltaget, der understøtter det politiske fokus på trafiksikkerhed
En kæmpe, oppustelig trafiklegeplads har netop været på besøg på Margretheskolen i Gundsømagle. Skolen vandt for nylig en Facebook-konkurrence udskrevet af Børneulykkesfonden, hvor præmien for tre skoler i Danmark var en dag med undervisning i trafiksikkerhed for børn i 0. til 4. klasse.
- På trafiklegepladsen lærer børnene om reglerne i trafikken og får introduktion til, hvilke tegn man giver, og hvad skiltene betyder. Børnene oplever undervisningen på en aktiv og sjov måde ved at køre på løbecykel rundt i den oppustelige indhegning, hvor det efterfølgende præmieres med et cykelkørekort, fortæller Henriette Madsen, der er generalsekretær i Børneulykkesfonden og som sammen med to medarbejdere selv var med i Gundsømagle for at følge undervisningen.
Trafiksikre børn giver mere trygge forældre
Det samme var skole- og børneudvalgsformand, byrådsmedlem Claus Larsen (S), der er glad for, at det netop var en af Roskilde Kommunes skoler, der var blandt vinderne af Børneulykkesfondens konkurrence.
- Roskilde byråd har for kommunens 18 folkeskoler vedtaget en langsigtet plan, der skal fremme trafiksikkerheden for børnene i de små klasser. Trafiklegepladsen er et godt initiativ og et godt bidrag til at øge børnenes bevidsthed om, hvordan man færdes rigtigt i trafikken. Hvis børnene bliver trafiksikre, bliver forældrene mere trygge. Og udover i hjemmet starter de gode vaner jo ofte i skolen, siger Claus Larsen.
Ikke mange skilte på landet
Mille går i 2.B på Margretheskolen. Hun syntes tydeligvis, at trafiklegepladsen var sjov. Samtidig var hun glad for at få frisket reglerne i trafikken op og se på de skilte, som ikke optræder så tit nord for Roskilde.
- Der er ikke særlig mange skilte her ude på landet. Kun inde i byen. Derfor er det godt at lære dem bedre at kende, siger hun og fortæller, at sidst, hun lærte om reglerne i trafikken, var, da hun gik i 0. klasse.
- Ellers har jeg kun lært om trafikken i fjernsynet, siger hun, før hun igen svinger ind på den gule trafiklegeplads for at få en endnu en tur med gode råd fra Børneulykkesfondens trafikundervisere.
Mindsker kørsel til og fra skolen
Viceskoleleder på Margretheskolen Peter Leinum Lind er glad for, at skolen vandt konkurrencen.
- Den oppustelige legeplads er med til at motivere børnene til at tage cyklen, og dét er godt af flere årsager. Motion med til at øge børnenes læringsevner og give en bedre skoledag for alle. Og så har vi grønt flag her på skolen, hvor vi går ind for at mindske CO2-udledningen. Så når børnene bliver mere sikre i trafikken, kan vi jo håbe på, at vi kan mindske forældrenes kørsel til og fra skolen, smiler Peter Leinum Lind.
Private virksomheder støtter op
Ulykker er den hyppigste dødsårsag for børn mellem 1 og 19 år, og hvert år kommer ca. 150.000 børn under 15 år ud for en ulykke, der er så alvorlig, at de skal på skadestuen. Blandt en af årsagerne til børns skader er uheld og ulykker i trafikken.
Disse tal forsøger Børneulykkesfonden at nedbringe, og en række private virksomheder støtter op. En af dem er forsikringsselskabet Codan, en anden er Continental-koncernen, der producerer dæk og udvikler avanceret teknologi til biler. Globalt har koncernen igangsat en verdensomspændende "Vision Zero"-kampagne, der med forskellige tiltag skal arbejde hen mod "Nul Ulykker og Nul Dræbte" i trafikken. Samarbejdet med Børneulykkesfonden om Trafiklegepladsen er et af de danske tiltag, der skal bidrage til at nå disse mål.
- Selvom de nye skolebørn følges med forældre, kræver perioden omkring skolestart ekstra koncentration hos både trafikanterne, forældre og børnene. Ved hjælp af Trafiklegepladsen håber vi, at børn allerede fra 3-års alderen og videre i de første år i skolen får en forståelse for skiltenes betydning og reglerne for at færdes på veje og stier. Hvis vi kan bidrage til, at både børn og forældre er bevidste om god adfærd i trafikken, er det godt, siger adm. direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.
Vinterdæk er det sikreste valg på isglatte veje
Ikke kun sne, men også is er bilisternes fjende om morgenen
Is i skøjtehallerne. Is på de udendørs skøjtebaner. Og nu lægger isen sig også over de danske gader og veje i de tidlige morgentimer. Det betyder: Vinterdækkene skal frem nu.
"Hvert år bliver mange danske bilister overraskede over vinterens første store snefald. Men forinden har vi fået advarsler i form af morgener med isglatte veje, og det sker netop nu. Derfor er det tid til at få vinterdæk på bilen," siger Dækimportørforeningens formand Kenneth Saust.
"Skal man på arbejde til tiden hver dag, eller kører man bil på jobbet, hvad enten det er med person- eller varebil, så er der kun én reel mulighed, og det er vinterdæk om vinteren," slår Kenneth Saust fast.
Han vurderer, at helårsdæk er en mulighed, hvis man kan leve med kompromisser.
"Helårsdæk er ikke lige så sikre som sommerdæk på sommerveje eller som vinterdæk på vinterlige veje. Og med et sæt sommerdæk og et sæt vinterdæk kan man i praksis køre cirka lige så mange kilometer som på to sæt helårsdæk. Hvorfor så søge kompromisset?" spørger Kenneth Saust.
En dyr besparelse
Dæktællinger viser imidlertid, at cirka 12 procent af bilisterne slet ikke går op i dæksikkerhed: de kører uanfægtet videre på sommerdæk om vinteren. For nogles vedkommende handler det om at spare pengene til et sæt dæk. Men besparelsen kan lynhurtigt blive til en stor udgift.
"Sommerdæk har meget længere bremselængde end vinterdæk på vinterlige veje. Har man blot en let påkørsel på en sne- eller isglat vej, vil ens selvrisiko typisk langt overstige prisen på fire vinterdæk. Oven i det kommer så det personlige ansvar, som man påtager sig ved ikke kan køre på egnede dæk i forhold til årstiden," påpeger Kenneth Saust.
Han mener, at vælger man at køre på sommerdæk, må man ganske enkelt lade bilen stå, når det er glat.
"Alt i alt er vinterdæk det sikreste og mest betryggende dækvalg om vinteren," slutter dækimportørenes formand.
Tips til sikker kørsel med børn i bilen
Vi tilbringer en stor del af vores liv – og vores børns liv – i små blikdåser på hjul omgivet af andre små blikdåser med samme indhold
Gamle biler, slidte dæk, fejlmontering af sikkerhedsudstyr og uopmærksomhed er nogle af de største risikofaktorer i trafikken. Minimer risikoen for trafikulykker ved at følge disse tips til sikker kørsel.
Alle skal spændes fast, og sikkerhedsudstyr monteres korrekt
Helt basalt skal du som fører af bilen sørge for, at børn under 15 år i bilen er spændt fast med sikkerhedsudstyr, der matcher deres højde, drøjde og alder. Er det ikke i orden, vanker der klip i kørekortet og en bøde på op til 2.000 kr.
Hold fast i autostol eller selepude så længe som muligt – og sørg for, at den er monteret korrekt. Alt for mange autostole er monteret forkert – brug Isofix, hvis det overhovedet er muligt. Det minimerer risikoen for forkert montering. Faktisk anbefaler man, at børn op til 12 år sidder på en selepude. Barnet skal være over 140 cm for at sidde på et forsæde med airbag.
Ingen løsdele i kabinen – heller ikke hunden, katten eller marsvinet
Store, tunge ting må ikke ligge løst i bilen – ved sammenstød kan de blive kastet rundt i kabinen og ramme passagererne. Spænd dem fast eller læg dem i bagagerummet.
Det gælder også hunden. Selv en lillebitte hund kan anrette stor skade, hvis den bliver slynget gennem kabinen. Spænd hunden fast med en hundesele eller sæt den i en transportkasse. Lad heller ikke hunden sidde på forsædet – en meget glad eller gøende hund forstyrrer og distraherer. Det gælder selvfølgelig også alle andre dyr – selv den ulykkelige killing i sin transportkasse.
Husk altid net eller gitter mellem kabine og bagagerum, så sportstasker, løbehjul og fodbolde ikke forvandler sig til massive våben ved en hård opbremsning.
Dine dæk har stor betydning for sikker kørsel
Dækmønsteret er væsentligt for sikkerheden. Bremselængden stiger drastisk ved slidte dæk, fortæller teknisk chef ved Bridgestone Danmark, Jesper Sørensen:
- Kører du på våd vej med 80 km/t og med nye dæk, er bremselængden ca. 26 meter, mens du skal bruge ca. 40 meter for at bremse med en mønsterdybde på 1,6 mm (der er den lovpligtige minimumsdybde).
Også lavt dæktryk påvirker bilens styre- og bremseegenskaber. Især om vinteren kører mange med for lavt dæktryk, fordi luften trækker sig sammen, når det bliver koldere.
Punkteringer er endnu en risikofaktor. Punkterer bilen i høj fart, kommer den nemt i svingninger. Kør ikke med slidte dæk og undvig skarpe genstande på vejen. Overvej at skifte til Bridgestones revolutionerende, nye dæk DriveGuard – et dæk, hvor du kan fortsætte kørslen i 80 km med 80 km/timen efter en punktering. Vel og mærke uden at kunne mærke forskel og uden støj.
Kør bil, når du kører bil
Hold ro i bilen – skrigende børn og teenagere, der slås på bagsædet, forstyrrer mere, end du tror, og udgør en stor sikkerhedsrisiko.
Kør bil, når du kører bil og hold opmærksomheden og blikket på vejen og trafikken. Bliver du optaget af en spændende radiodebat, eller har du tankerne begravet i planlægning af weekendens legeaftaler og logistik, mister du koncentrationen. Også telefonsamtaler – selvom de udføres lovligt med håndfri – forstyrrer din kørsel og øger risikoen for pludselige opbremsninger og ulykker. Overvej højtsiddende stoplys monteret i bagruden, der lyser sammen med bremselyset, og gør det mere tydeligt for de bagvedkørende, også to-tre biler tilbage, at du bremser.
Pas godt på dig selv og dine børn i trafikken!