Hvis du har brug for juridisk rådgivning eller hjælp til retssager, kan du med fordel tage kontakt til din lokale advokat i Glostrup. Advokaterne i Glostrup kan blandt andet hjælpe dig i forbindelse med ansættelser, byggesager, salg og køb af boliger, udlejning, lånedokumenter, personskadeerstatninger, testamenter, dødsboer, straffesager, ægteskaber, separation, skilsmisser og skattesager

Advokater i Glostrup:

ADVODAN 

Glostrup Torv 6-10
2600  Glostrup
Tlf.: 46 14  50 00

www.advodan.dk

Ydelser: Advokater, juridisk rådgivning

Halle, Berg & Rosenthal, advokater

Rødovre Centrum 205
2610 Rødovre
Tlf.: +45 36 70 21 00
E-mail: post@advokatcentrum.dk

www.advokatcentrum.dk

Ydelser: Familie- & arveretlige forhold, Rådgivning om køb og salg af fast ejendom, Berigtigelse af ejendomshandler, Retssager, Erhvervslivets retsforhold fra etablering af selskaber, udarbejdelse af kontrakter samt incasso

Advokatfirmaet Jost Jensen, Thomasen & Partnere A/S
Glostrup Torv 6
2600 Glostrup
46145000

Rørbæk Ølholm Harms I/S
Glostrup Torv 6
2600 Glostrup
46145026

Advokat Dorthe Lauritzen
Banegårdsvej 1
2600 Glostrup
46304677

Advokatfirmaet Janne Rützou ApS
Stationsparken 24
2600 Glostrup
43556700

Nyttige links inden for advokater:

Danske Advokater:
Danske Advokater repræsenterer ca. 74 pct. af alle advokater og advokatfuldmægtige i danske advokatvirksomheder. Den danske advokatbranche består af ca. 1.800 advokatvirksomheder. Heraf repræsenterer Danske Advokater 745 virksomheder. I medlemsvirksomhederne er der ca. 3.400 advokater og ca. 600 advokatfuldmægtige

se mere på www.danskeadvokater.dk

På fredag er det Sankt Hans aften, og det er for mange tid til at sende heksen til Bloksbjerg. Advokatfuldmægtig Charlotte Stoltenberg fra ADVODAN fortæller om de regler, du skal huske at følge, når bålet tændes

Sankt Hans aften er som udgangspunkt den eneste dag på året, hvor du må brænde haveaffald af inde i byerne. Reglerne kan være anderledes i landområder og kan også variere fra kommune til kommune. Det er derfor en god ide at tjekke din kommunes regler.

Har du tilladelse til at lave bål?
Du må gerne tænde et lille bål med haveaffald i din egen have. Et lille bål kan defineres som et bål med en diameter på max 120 cm. Hvis du bor i et tæt bebygget område, så snak med dine naboer, inden du tænder bålet, da røgen kan være generende.
Skal du derimod tænde bål i en offentlig park eller på en strand, skal du huske at søge om tilladelse hos kommunen og derefter politiet. Når du ansøger, skal du skrive, hvem og hvor I vil tænde bål, men også om I holder fest og hører høj musik. Hvis bålet er på grundejerforeningens grund, skal du søge deres tilladelse. Opdager politiet, at I har tændt bålet uden tilladelse, udløser det en pengebøde.

Hold øje med bålet
Du må gerne bruge haveaffald, som fx græs, blade og grene til bålet. Du må derimod ikke brænde malet træ, trykimprægneret træ eller andet affald af. Inden bålet tændes, tjek at der ikke er små dyr, som har gemt sig i bålet. Når bålet skal startes, må det ikke optændes med optændingsvæske, benzin eller sprit. Overvåg bålet hele tiden, sørg for at ingen kommer for tæt på, og forlad først bålet, når det er helt slukket.

Vær obs. på placering og vindforhold
Afbrænding skal altid ske med forsigtighed. Det er vigtigt, at du tager foranstaltninger for at sikre, at brandfare forebygges eller formindskes. Herudover skal du sikre dig, at der altid er forsvarlige slukningsmuligheder i nærheden.

Normalt anbefaler myndighederne, at små bål på max 120 cm i diameter bygges op, så de overholder følgende betingelser;

• Bålet skal være i mindst 10 meter fra bygninger. Hvis der er huse med stråtag i nærheden, skal afstanden være mindst 15 meter.
• Bålet skal være i mindst 15 meters afstand fra nåletræer, lyngområder og let antændelige markområder.
• Hvis vinden blæser med jævn til frisk vind (5,5 – 10,7 m/s), skal afstanden til bygninger fordobles.
• Ved hård vind (over 10,7 m/s) skal bålet slukkes, da det ikke er tilladt at tænde bål ved så kraftig vindstyrke.

Vær opmærksom på, at der gælder andre regler for afstande, hvis der er tale om et stort bål, altså bål som er mere end 120 cm i diameter.

Siden 2003 er antallet af børn bortført fra Danmark næsten tredoblet. Området er komplekst, og derfor bliver det kun varetaget af få advokater i Danmark. En af dem er Peter Ølholm, der råder kvinder og mænd til at tænke sig om, inden de får børn uden for landets grænser

Opgørelser fra Børne- og Socialministeriet viser, at der i 2003 var 11 sager om bortførte børn fra Danmark. Samtidig var der 13 sager om børn bortført til Danmark. De tal var i 2015 vokset til henholdsvis 31 og 19.

En person, der tydeligt mærker stigningen inden for børnebortførelser, er advokat Peter Ølholm fra Advodan Glostrup, der har været med til at behandle mange af sagerne.

Peter Ølholm er én af de kun cirka 10 advokater i landet, som Justitsministeriet henviser til, når der opstår sager om bortførelser af børn. Det er i sig selv ret enestående, da ingen andre områder arbejder med, at et ministerium decideret anbefaler navngivne advokater til at varetage sagerne.

- I Danmark er familieret skruet sådan sammen, at det stort set altid handler om barnets tarv. Barnets tarv er afsæt for afgørelserne og vægter så tungt, at man kan tilsidesætte aftaler, hvis de ikke varetager barnets tarv. Men når det kommer til bortførelser af børn, så er der andre kriterier, der kommer i spil – og derfor er området helt specielt, siger Peter Ølholm.

Landegrænsen er den afgørende detalje
Med internationale børnebortførelser skal man som hovedregel returnere barnet til bopælslandet, før man kigger på andre tvister, der kan være mellem forældrene. Eventuelle uenigheder om forældremyndighed, samvær, bopæl og andet træder i baggrunden, når en forælder vælger at tage barnet med uden for bopælslandets grænser, fortæller Peter Ølholm.

- Vi kan tage udgangspunkt i en tænkt situation, hvor et barn har bopæl i Tåstrup. Hvis en af forældrene flytter til Malmø og tager barnet med, kan man tale om en international børnebortførsel, fordi de er taget uden for landets grænser. Men flytter de til Aalborg er der derimod ikke tale om bortførsel – på trods af at der er mange gange længere til Aalborg end Malmø, siger advokaten og slår fast, at det netop er begrebet 'grænse', der er afgørende, når man skal vurdere, om der er tale om bortførelse.
Haagerkonventionen forpligter lande til at bringe børn tilbage

For at skabe en ensartet behandling af børnebortførelsessager har 84 lande tiltrådt den såkaldte Haagerkonvention. Er barnet bortført fra og til lande, der har tiltrådt Haagerkonventionen, er landet forpligtet til at sende barnet tilbage til bopælslandet. Omvendt kan man ikke gøre meget, hvis landet, barnet er bortført til, ikke har tiltrådt konventionen. Den eneste mulighed her er at lade landets domstole tage sig af sagen.

- Udfordringen her er, at nogle af de lande, der ikke har tiltrådt konventionen har en helt anden tilgang til retspleje, end vi har i Danmark. Børne- og Socialministeriet går selvfølgelig ind i sagerne og forsøger at hjælpe, men de kan ikke gennemtvinge noget over for de lande, siger Peter Ølholm og tilføjer, at de fleste sager om børnebortførelser handler om bortførelser til og fra Haager-lande.

Man bliver stavnsbundet af at få børn i udlandet
At antallet af børnebortførelser stiger, skyldes i høj grad den bevægelighed, vi ser i verden, vurderer Peter Ølholm. Flere og flere vælger at studere eller arbejde uden for landets grænser. Måske bare for en begrænset periode.

- Så kan der ske det, at man møder en person, man forelsker sig i, og så kommer et barn som en naturlig forlængelse, siger advokaten, der vil råde danske mænd og kvinder til at tænke sig godt om, inden de vælger at få børn i udlandet.

- Man risikerer at sætte sig selv i en vanskelig situation. Hvis ikke begge forældre er enige om at flytte barnet fra det land, det er født i, så er man kort sagt stavnsbundet til landet, hvis man gerne vil bo sammen med sit barn, lyder det fra Peter Ølholm.

Bopælen er afgørende
Peter Ølholm oplever, at mange af sagerne har en tvist om opholdsstedet. Altså hvilket sted, der betegnes som barnets hjem. Her bruger man betegnelsen 'Habitual Residence'. Altså hvor har barnet bopæl på tidspunktet for bortførelsen. For eksempel kan et barn være født i Danmark og få måneder efter fødslen blive flyttet til Spanien sammen med sin danske mor og spanske far. Selv om barnet er født i Danmark, har opholdet i Spanien nu varet så længe, at bopælslandet er Spanien.

- Og det er igen et eksempel på forskellen mellem familieret og børnebortførelser. Først når striden om opholdssted er løst, kigger man på barnets tarv, siger Peter Ølholm.

Selv om Peter Ølholm oplever, at sagerne inden for familieret generelt er blevet grimmere og fulde af hårde beskyldninger begge veje, og at antallet af bortførelsessager stiger, så vurderer han, at de fleste bortførelsessager bliver løst. Primært fordi sagerne ofte involverer lande, der har tiltrådt Haagerkonventionen.

- Men der er næsten altid en, der står tilbage som taber. Og den største taber er desværre ofte barnet, siger Peter Ølholm