Din lokale ejendomsmægler i Farum har specialiseret sig i handel med boliger i netop dit lokalområde. Derfor kan du med fordel tage kontakt til din lokale ejendomsmægler, hvis du ønsker at sælge eller købe hus eller lejlighed i Farum. Med stor ekspertise i netop dit lokalområde, vil ejendomsmæglerne i Farum give dig den bedste og mest effektive service i forbindelse med salg eller køb af bolig her

Ejendomsmæglere i Farum:

home Farum
Thomas Lausen A/S

Farum Hovedgade 50 B
3520 Farum
Tlf.: 44 95 20 77

www.home.dk

Ydelser: Ejendomsmægler, ejendomshandel

Ejendomsmægler Irving H Jensen
Dybedalsvej 20
3520 Farum
44953014

Nyttige links inden for ejendomsmæglere:

Dansk Ejendomsmæglerforening:

Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) er brancheforening for ejendomsmæglervirksomheder og personer beskæftiget med ejendomsformidling, ejendomsmæglere og Diplomvaluarer, i Danmark. Foreningen blev stiftet i 1912. 
DE har som overordnet formål at varetage medlemmernes erhvervs- og branchemæssige interesser, herunder
at arbejde for, at formidling af fast ejendom og ydelser i den forbindelse sker på en betryggende og professionel måde gennem foreningens medlemmer, og at arbejde for medlemmernes størst mulige faglige selvstændighed inden for den ramme og den virksomhedsform, som medlemmerne har valgt at udøve virksomhed under.
Det sker gennem en række aktiviteter indenfor medlemsservice og interessevaretagelse.

se mere på www.de.dk

Danske Selvstændige ejendomsmæglere

DSEmægler.dk er den fælles hjemmeside for Danske Selvstændige ejendomsmæglere. DSEmægler.dk arbejder for at boligsælgere og -købere får den optimale rådgivning og betjening i alle ejendomshandelens faser.
DSEmægler adskiller sig fra andre kæder ved at medlemmerne er selvstændige ejendomsmæglere.
For det første står DSEmæglere sammen i et stærkt indkøbsfællesskab, der gør dem konkurrencedygtige.
For det andet er DSEmæglere med i et fællesskab, der kan hjælpe med at varetage deres interesser i branchen. 

Medlemmer af DSEmægler.dk er ikke påtvunget et koncept, et logo eller en farve. Ikke påtvunget detaljerede forskrifter, som ensretter og skaber gennemsnitlige præstationer.
Derfor kan selvstændige mæglere frit indstille sig efter kundernes optimale behov, og helt individuelt lægge deres kvalitetskrav så højt, de ønsker. DSEmæglere er ikke underlagt kapitalgiganter, hvor den enkelte bank, kreditforening eller forsikringsselskabs produkter "stoppes i halsen" på kunderne, og hvor der sidder tunge og dyre administrationer og ensretter mæglernes produkter.

Foreningen tilbyder ved storindkøb og aftaler med leverandører, en lang række produkter med betydelige rabatter. Det er foreningens mål at opretholde variationen og konkurrencekraften blandt ejendomsmæglere, og dermed gøre bolighandler bedre, tryggere og billigere

se mere på www.dsemaegler.dk

Mere end otte ud af ti er tilfredse eller meget tilfredse med deres bolig. Dem over 50 år og dem i ejerboliger er mest tilfredse

Vi er tilfredse - og mange endda meget tilfredse - med et bo, hvor vi bor.

Det viser en repræsentativ undersøgelse blandt over 2.000 voksne danskere, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for ejendomsmæglerkæden Home.

45 % svarer i undersøgelse, som omfatter både ejer- og lejeboliger, at de overordnet set er ’meget tilfredse’ med, hvor de bor. 36 % svarer, at de er ’tilfredse’. I alt altså 81 %, der er tilfredse eller meget tilfredse.

”Det er måske lidt nedslående for en ejendomsmæglerkæde, som lever af skiftende boligbehov og lyst til at flytte til en anden bolig, men helt grundlæggende kan vi konstatere, at danskerne er glade for deres bolig,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen og uddyber:

”Det er selvfølgelig glædeligt, for det er jo en grundlæggende ret at bo et sted, hvor man lide at være, og hvor man føler sig tryg,” siger han og understreger, at undersøgelsen ikke giver svar på, om tilfredsheden med boligen er så høj, fordi man lige netop er flyttet til en bolig, der passer til ens behov.

”De seneste år har danskerne dog haft gode muligheder for at realisere deres boligdrømme og -planer på grund af den lave rente og en positiv udvikling i privatøkonomien og vækst i samfundet,” vurderer Henrik Hauthorn Jensen.
I den anden ende af skalaen svarer blot 4 %, at de er ’utilfredse’ og 3 % ’meget utilfredse’ med at bo, hvor de bor. Det ligger godt i tråd med, at det er cirka 5 % af boligejerne, der sælger bolig på et år.

Mangel på boliger til unge
Undersøgelsen fra Home og YouGov viser også, at det er de lidt ældre danskere, der er mest glade for deres bolig, mens de yngre er mindre tilfredse.

Det er helt naturligt, konstaterer Home.

”Som ung har man som regel en ringere boligstandard end som ældre, hvor man typisk har råd til en bedre – og større – bolig,” siger Henrik Hauthorn Jensen.

”Som ung oplever man også ofte en usikker boligsituation præget af mange flytninger, og det er et faktum, at der fortsat er mangel på ungdoms- og studieboliger i de største byer,” siger han videre.

Ifølge undersøgelsen er det hele 86 % af danskerne over 50 år, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres bolig, mens det kun er 72 % af dem i aldersgruppen 18-29 år, der vender tommelen op til deres bolig.

Ser vi udelukkende på den gruppe, der har svaret, at de er ’meget tilfredse’ med deres bolig, er det hele 59 % af de 60+ årige, som er tilfredse, mens det kun er 25 % for de 18-29 årige.

Home noterer sig også, at dem der bor i ejerboliger, ifølge undersøgelsen, er mere tilfredse med deres bolig end dem, der bor til leje. For ejerboliger er det 86 %, der svarer, at de er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med, hvor de bor, mens det for lejeboliger kun er 73 %. Tilfredsheden er 84 % for andelsboliger.

”Der er en større frihed forbundet med at bo i en ejerbolig, som jeg tror mange sætter pris på, men samtidig følger der selvfølgelig nogle forpligtelser med i form af vedligeholdelse, pasning af have osv.,” vurderer Henrik Hauthorn Jensen fra Home.

Selvom prisen på ejerboliger i Danmark generelt er steget, er de relative omkostninger ved at eje bolig faldet markant fra 2009 til 2016

Boligpriserne i Danmark er stigende og ligger nu generelt over niveaet før finanskrisen, som fik boligpriserne til at falde markant. Men stigende boligpriser medfører ikke nødvendigvis at det er dyrere at eje en bolig. Prisen for at eje og bruge en bolig er mere end den rene salgspris på boligen, for der skal tages højde for, at man betaler rente af boliglånet (efter skattefradrag), skat af boligens værdi, vedligeholdelse samtidig med at man får en gevinst ved stigende boligpriser (se faktaboks). I denne artikel kaldes disse udgifter samlet set for brugerprisen. Ser man på udviklingen i den generelle brugerpris på bolig, viser det sig, at brugerprisener væsentlig lavere i 2016 end i 2009. Det er vigtigt at være opmærksom på at den her viste brugerpris på ejerbolig er beregnet under en række antagelser og derfor kan adskille sig væsentligt fra den enkelte boligejers brugerpris.

Den væsentligste årsag til faldet i brugerprisen fra 2009 til 2016 er, at renteniveauet siden finanskrisen har været historisk lavt. De lave renter har reduceret prisen for at bo i en bolig, fordi omkostningerne for boligejerne ikke alene påvirkes af boligprisen, men også af renteudgifterne.

FAKTABOKS: Brugerprisen på en solgt ejerbolig et givent beskriver renten på realkreditlån (efter skat), den gældende boligskattesats, vedligeholdelse og afskrivningsrate minus forventet gevinst fra den årlige boligprisstigning. Brugerprisen er en procentsats, og ganger man den på boligens salgspris fremkommer den pågældende boligs brugerpris i kroner.

Udviklingen i de faktiske omkostninger
For at udregne brugerprisen i kroner på en ejendom ganger man brugerprisen for et givent år på ejendomsprisen i det tilsvarende år.

Salgsprisen på ejerlejligheder med en enkelt undtagelse i 2011 er steget markant fra 2009 til 2016, mens den beregnede brugerpris for ejerlejligheder i 2016 var på næsten samme niveau som i 2009. Brugerprisen for ejerlejligheder svinger lidt fra år til år, men har i gennemsnit ligget ret stabilt fra 2009 til 2016. Det er så at sige ikke blevet dyrere at bo i en ejerlejlighed, selvom ejerlejlighederne er blevet dyrere at købe.

Udviklingen i salgs- og brugerprisen på enfamiliehuse ligner udviklingen for ejerlejligheder. Salgsprisen på enfamiliehuse er generelt steget, mens brugerpriserne på enfamiliehuse er faldet.  Ligesom for brugerprisen er det vigtigt at være opmærksom på, at de faktiske salgspriser varierer betydeligt, så den enkelte boligejers situation kan afvige fra gennemsnittet.

Når energimærket nærmer sig det røde felt, forlanger boligkøberne større afslag

Det viser en gennemgang af næsten 13.000 bolighandler gennemført det seneste år hos EDC.
Har boligen et G-mærke, som er den laveste kategori, gives der i gennemsnit næsten 7 pct. i afslag. Har boligen derimod et A-mærke, skal køberen ikke sætte næsen op efter noget særligt, idet der i snit gives mindre end 1 pct. i afslag på A-mærkede boliger. Mere end 7 ud af 10 solgte boliger er forsynet med energimærke C, D eller E.

Analysen viser også, at det ikke kun er det procentuelle afslag, der er størst på boliger med energimærker i den røde ende. Også målt i kroner skal sælgeren af med et større afslag for at få køberens underskrift på købsaftalen, idet der på G-mærkede huse i gennemsnit gives et afslag på 82.000 kr., mens det A-mærkede hus sælges med et afslag på kun 27.000 kr. i snit.

”Det er ikke helt ligegyldigt om vi regner i kroner eller procenter,” siger EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann. ”De A-mærkede huse er nemlig ca. 3 gange dyrere end de G-mærkede, men tallene viser, at der gives større afslag, uanset om vi regner i kroner eller i procent.”

Energimærket er ikke hele forklaringen
Det er nærliggende at konstatere, at dårlige energimærker slår igennem i det afslag, sælger må acceptere for at få solgt: ”Der er ingen tvivl om, at køber ofte forsøger at presse prisen på grund af et dårligt energimærke, men det er ikke hele forklaringen. Ejendomme med et energimærke i den lave ende er ofte også ældre og slidte på alle andre områder, mens A- og B-mærkede ejendomme er opført inden for de seneste år. Energimærket er således en del af forklaringen, men der vil også være andre ting, der kan betyde et afslag i handlen.”

Beliggenheden spiller tillige ind, idet der er relativt flere ejendomme med F og G-mærker i de billige områder af landet.

Flest huse med mellemgode energimærker
Størstedelen af de handlede boliger har karakteren C, D eller E. ”Det er i praksis kun nybyggede lavenergihuse, der kan få et A-mærke, ligesom B-mærket stort set kun opnås på nye ejendomme. Køber man bolig i det brede midterfelt, dvs. parcelhuse opført i perioden 1960-2000, så er et C-mærke reelt topkarakter, mens D og E er forventeligt og normalt,” siger Jan Nordmann. ”I denne situation skal man altså ikke blive forskrækket over et E-mærke, men selvfølgelig er det altid en god idé at undersøge, om energitilstanden kan forbedres.”

Ofte kan energitilstanden forbedres enkelt og relativt billigt ved at efterisolere loft og gulve. ”Som ejendomsmægler bliver man mødt af spørgsmål, om det kan betale sig at gøre noget ved ejendommens energimæssige tilstand inden salget. Svaret er, at enkle og billige løsninger som eks. mere isolering på loftet kan betale sig, men dyrere forbedringer skal man ikke foretage, hvis det alene sker for at opnå en bedre pris i forbindelse med et salg. Dem skal man derimod foretage, når man planlægger at blive boende i huset og ønsker et bedre indeklima og lavere energiudgifter,” siger Jan Nordmann.

Kilde: EDC