Hvis du har brug for juridisk rådgivning eller hjælp til retssager, kan du med fordel tage kontakt til din lokale advokat i Farum. Advokaterne i Farum kan blandt andet hjælpe dig i forbindelse med ansættelser, byggesager, salg og køb af boliger, udlejning, lånedokumenter, personskadeerstatninger, testamenter, dødsboer, straffesager, ægteskaber, separation, skilsmisser og skattesager

Advokater i Farum:

Advokatfirmaet Brix & Burmeister ApS

Gydevang 39-41
3450 Allerød
Tlf.: + 45 21 95 38 30
E-mail: kontakt@brix-burm.dk

www.brix-burm.dk

Ydelser: Testamenter og ægtepagter, Strafferet, Skilsmisse, Skattesager, Skadeserstatning, Rets- og voldgiftssager, Lejeret, Ejendomshandler, Dødsbobehandling

Helge E. Sørensen Advokatanpartsselskab
Bygmarken 12
3520 Farum
44993366

Advokatfirmaet Farum Hovedgade 15
Farum Hovedgade 15
3520 Farum
44951995

Nyttige links inden for advokater:

Danske Advokater:
Danske Advokater repræsenterer ca. 74 pct. af alle advokater og advokatfuldmægtige i danske advokatvirksomheder. Den danske advokatbranche består af ca. 1.800 advokatvirksomheder. Heraf repræsenterer Danske Advokater 745 virksomheder. I medlemsvirksomhederne er der ca. 3.400 advokater og ca. 600 advokatfuldmægtige

se mere på www.danskeadvokater.dk

Er der registreret en olietank på den ejendom, du overvejer at købe, er det vigtigt, at du er opmærksom på udgifterne til sløjfning og evt. fjernelse af olietanken, inden du skriver under på en købsaftale

Skal olietanken helt fjernes kan udgifterne hertil nemlig ligge i størrelsesordenen kr. 13.000 og opefter. Få Ret&Råd advokat Tina Møllers bud på hvordan du kan slippe for udgiften.
Når man køber fast ejendom støder man ofte på, at der i BBR-ejermeddelelsen står anført at der er registreret en olietank på ejendommen.

Selvom tanken ikke længere er aktiv (f.eks på grund af etablering af fjernvarme), er det ofte ikke registreret hos kommunen om tanken er sløjfet. Sælger har desværre ofte intet kendskab til om dette rent faktisk er sket eller ej.

Hvornår skal en olietank sløjfes?
Ifølge Olietankbekendtgørelsen skal en olietank - afhængigt af alder og type - typisk sløjfes efter 40-50 år efter fabrikationsdatoen, eller når denne ikke længere er i brug.

Fabrikationsåret fremgår som udgangspunkt af tankattesten, men for nedgravede tanke og overjordiske tanke (fra 1999) skal der også være et skilt/mærkat ved olietankens påfyldningsstuds, der angiver produktionsåret.

Hvis sælger ikke er i besiddelse af tankattesten, kan du mange gange få en kopi hos kommunen eller hos det firma der har produceret tanken.

Sådan sløjfes olietanken
Sløjfning af en olietank kan enten ske ved at tanken helt fjernes eller ved at restindhold i tanken og rør fjernes. Påfyldningsstudsen og udluftningsrøret skal afmonteres, og tanken afblændes, således at påfyldning ikke kan finde sted.

Hvem skal betale for sløjfning af olietanken?
Prisen for en sløjfning afhænger af flere ting, og du bør derfor overveje, hvorvidt du som køber vil acceptere at påtage dig denne udgift.

Når du som køber har fået udleveret en BBR-ejermeddelelsen hvor oplysningen om olietanken fremgår, kan du som udgangspunkt ikke efterfølgende rette krav mod sælger som følge af udgifter i forbindelse med sløjfning af olietanken. Vi anbefaler derfor altid, at du som køber betinger handlen af, at sælger foranlediger og betaler for sløjfning af olietanken inden overtagelsen.

Alternativt kan du undersøge prisen for en sløjfning i det konkrete tilfælde og evt. anvende dette som begrundelse for et afslag i købesummen.

Manglende sløjfning kan medføre en bøde
Hvis du ikke sløjfer olietanken efter de gældende regler, risikerer du at få en bøde.

Din forsikring vil heller ikke dække, hvis tanken bliver utæt og lækker fyrings-olie ud i jorden. En sådan forurening koster nemt flere hundrede tusinde kroner at oprense. Det er derfor vigtigt, at man som køber tager de rette forholdsregler, når man køber en ejendom, hvor der er registreret en olietank.

Den 1. januar 2018 træder nye regler om ægtefællers økonomiske forhold i kraft. Det betyder større frihed til at aftale, hvordan formuen skal deles i tilfælde af skilsmisse

I dag har I som ægtefæller formuefællesskab, med mindre I aftaler andet i en ægtepagt. Det betyder, at skal I skilles, bliver jeres positive formue delt ligeligt mellem jer. Sådan er udgangspunktet også i de nye regler, som dog byder på et par ændringer. Advokat Malene Warming fra ADVODAN Tønder/Toftlund giver et overblik over de nye regler her.

Udvidelse af mulighederne for særeje
En af ændringerne er, at reglerne om særeje bliver udvidet med to nye særejeformer – nemlig sumsæreje og sumdeling.

Sumsæreje betyder, at I hver især fremover kan sikre en del af jeres egen formue, så den ikke skal deles i tilfælde af skilsmisse. Har en af jer fx indskudt 300.000 kr. i jeres fælles bolig, så kan det beløb sikres som sumsæreje, så beløbet holdes uden for bodelingen ved en eventuel skilsmisse. Resten af jeres fælles formue bliver ligeligt fordelt mellem jer.

Med sumdeling kan I aftale et bestemt beløb, som skal være fælleseje. Det kan fx være 500.000 kr., som I skal dele, hvis I senere skal skilles. Har I hver især en formue herudover, beholder I den.

De nye regler gør det også muligt, at I kan inflationssikre både sumdeling og sumsæreje, så det beløb I har bestemt til jer selv eller til deling, ikke bliver mindre værd. Aftaler om særeje skal fortsat tinglyses i en ægtepagt for at være gældende.

Gaveægtepagt ikke et krav
Med de nye regler kommer der også en ændring i forhold til gaveægtepagter.

Giver en af jer en større gave til den anden ægtefælle, skal gaven i dag sikres med en ægtepagt og tinglyses for at være gyldig. Ellers kan modtageren af gaven risikere at skulle betale beløbet svarende til gavens værdi tilbage ved en eventuel skilsmisse.

Det bliver nu lavet om, så det ikke længere er et krav, at gaveoverdragelsen bliver tinglyst med en gaveægtepagt. Det betyder mere konkret, at I som ægtefæller fra den 1. januar 2018 frit kan give hinanden større gaver – fx overdrage en bil eller halvdelen af en ejendom.

I skal dog samtidig være opmærksom på, at reglerne for omstødelse af gaver mellem ægtefæller i tilfælde af personlig konkurs eller insolvens bliver ændret. I dag kan kreditorer kræve, at større gaver omstødes, hvis de er givet mindre end to år før en konkurs. Med de nye regler er der ikke længere nogen tidsgrænse for, hvornår en gave kan omstødes.

Fakta
- Ønsker I rene linjer om, hvem der ejer hvad i ægteskabet, bør I oprette særeje før eller under ægteskabet.
- Fra 1. januar 2018 bliver de nuværende regler om særeje udvidet med to nye særejeformer.
- Særeje kræver, at I er enige og indgår en aftale i form af en ægtepagt, som underskrives af jer begge personligt.
- Ægtepagten skal være skriftlig og tinglyses.

Mange forældre ved ikke nok om forsikringsforholdene for deres børn. Det kan betyde, at man går glip af muligheden for at få erstatning eller selv skal punge ud i visse situationer

Hvilke forsikringer dækker hvad, når det kommer til dine børn? Det er der desværre rigtig mange forældre, der ikke kan svare på, lyder meldingen fra erstatningsadvokat Lars Nauheimer fra Advodan.

Her gennemgår han syv vigtige forhold om forsikringer, du bør kende, hvis du har børn.

1: Børn skal have deres egen ulykkesforsikring
Dine børn er ikke automatisk dækket af din ulykkesforsikring, men skal have deres egen forsikring. Det gælder også, når de opholder sig i en daginstitution eller i skolen. Du kan købe en børneulykkesforsikring som en selvstændig forsikring eller som et tillæg til din egen ulykkesforsikring.
Nogle forsikringsselskaber dækker nyfødte børn i en vis periode – herefter skal du selv sørge for at oprette en forsikring til dit barn. Husk at tjekke, hvordan betingelserne er i dit eget forsikringsselskab.

2: Familie-/indboforsikringen dækker ikke, hvis dine børn kommer til skade
Nogle forældre tror, at deres børn er ulykkesforsikret gennem husstandens familie-/indboforsikring, hvis de kommer til skade. Men sådan forholder det sig ikke. En indboforsikring dækker ikke, hvis dine børn selv kommer til skade. Den dækker kun familiens indbo, eller hvis børnene er skyld i, at andre kommer til skade eller ødelægger andres ting. Ansvarsdækning er typisk en del af en familie-/indboforsikring, og her er børn dækket ind under forældrenes police.

3: Særlige aldersgrænser for erstatningsansvar
Hvis dit barn laver person- eller tingskade i sin daginstitution eller i skolen, bliver barnet personligt erstatningsansvarlig, hvis det har handlet forsætligt eller uagtsomt. Ved uagtsomt forstås, at barnet har handlet anderledes, end et andet barn på samme alder normalt ville have gjort. Dog er der i dansk erstatningsret en hovedregel om, at børn under 4-5 år normalt ikke er ansvarlige for deres handlinger.

Normalt bliver skader, som eksempelvis skoleelever laver, dækket af forældrenes familie-/indboforsikring. Ud fra skadeanmeldelsen vil forsikringsselskabet vurdere de nærmere omstændigheder ved skaden og graden af barnets uagtsomhed. Er skaden sket ved et hændeligt uheld, bliver der ikke betalt erstatning.

Ved simpel og grov uagtsomhed betaler forældrenes forsikring. Er handlingen forsætlig, er der ingen forsikringsdækning. Dog er det praksis, at forsikringen dækker, hvis skadevolder er under 14 år. Elever, der er fyldt 14 år, må selv betale for forsætlige skader.

4: Den offentlige sygesikring dækker indtil barnet fylder 18 år
Hvis dit barn kommer til skade, og barnet ikke har en ulykkesforsikring, vil den offentlige sygesikring dække udgifter til eksempelvis tandskader, genoptræning og hjælpemidler. Men det offentlige går ikke ind og dækker behandling, der er i gang efter, at barnet er fyldt 18 år. Uden en ulykkesforsikring her vil barnet heller ikke få nogen erstatning for varige mén.

5: Få straks-erstatning ved brud og tandskader
Mange børneulykkesforsikringer indeholder muligheden for at få udbetalt en straks-erstatning. Den udløses typisk ved brud og tandskader. Udbetalingen sker umiddelbart efter, at du har anmeldt skaden til dit forsikringsselskab, og den er uafhængig af, om skaden giver varige mén. En forsikringssum ved invaliditet på 1.000.000 kr. giver en straks-erstatning på 10.000 kr., som du frit kan disponere over.

Straks-erstatningen er tænkt som en økonomisk hjælpende hånd, fordi det ofte medfører nogle besværligheder i hverdagen i en periode, hvis dit barn fx brækker en arm eller et ben. Som forældre skal du måske hente og bringe dit barn til skole, eller du er nødt til at bruge feriedage på at passe barnet derhjemme.

6: Børnedækning i andre forsikringer
Ligesom du kan købe en sundhedsforsikring til dig selv, kan du også købe en til dine børn. Med en sundhedsforsikring kan du typisk få dækket udgifter til behandling på privathospital, fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Har du en sundhedsforsikring gennem dit arbejde, bør du tale med din arbejdsgiver om muligheden for at udvide forsikringen med en børnedækning.

Hos Sygesikring Danmark kan børn også blive medforsikret hos én af deres forældre, uden at det koster ekstra. Forælderen skal være medlem, have del i forældremyndigheden og samme folkeregisteradresse som barnet. Frem til barnet fylder 16 år, får det samme dækning som forælderen.

7: Husk forsikringerne ved skilsmisse
Hvis I bliver skilt og har delebørn, skal I huske at sørge for, at børnene ikke lander mellem to stole uden forsikringsdækning – og på den anden side ikke er dobbelt dækket.

Familie-/Indboforsikringer indeholder ansvarsforsikring for børn med folkeregisteradresse hos forsikringstager. Hvis dit barn ikke har folkeregisteradresse hos dig, skal du derfor tjekke, om den forælder, som barnet har folkeregisteradresse hos, har en familie-/indboforsikring. Hvis bopælsforælderen ikke har det, bør du tjekke, om din egen familie-/indboforsikring alligevel dækker barnet - også i de perioder, hvor barnet ikke bor hos dig.