Hvad har nøgenhed, bøffer og gardiner tilfælles?
Den 25. oktober 2018 kan vi føje endnu en mærkedag til den efterhånden lange liste over dage, hvor særlige aktiviteter, emner eller ting sættes i fokus og fejres over hele landet – eller i hvert fald af dem, der går op i det
Hos Nye Gardiner er vi glade for at stå bag den helt nye mærkedag National Gardindag!
HVORFOR ENDNU EN MÆRKEDAG?
Gardiner er lidt som den oversete elev i klassen – de bemærkes af få, men har faktisk stor værdi. Med den nye mærkedag ønsker vi, at flere opdager gardinets potentiale som indretningselement.
”Selvfølgelig kan vi hverken hamle op med ”arbejd nøgen i haven”-mærkedagen eller ”bøf og blowjob”-dagen. Og det er heldigvis ingen konkurrence. Vi vil bare gerne sætte fokus på, at gardiner faktisk er et vigtigt indretningselement i de fleste hjem,” fortæller Nye Gardiners daglige leder Michael Mortensen om baggrunden for at opfinde den nye mærkedag.
Vores hjem er en vigtig del af vores liv. Det er her, vi får ny energi - både når vi slapper af, og når vi har familie og venner på besøg. Derfor er det vigtigt, at vi føler os godt tilpas i hjemmet. De fleste har derfor med omhu udvalgt deres møbler og kunsten på væggene. Men hvad med gardinerne? Gardiner betyder meget for stemningen i et rum og er et mindst lige så vigtigt element i indretningen.
EN MÆRKEDAG FOR ALLE
Alle har gavn af gardiner. Vi bruger dem til at slippe for sol i øjnene ved middagsbordet, til at undgå genskin på computer- og fjernsynsskærme, til at skærme af for uønskede blikke og ikke mindst til at mørklægge soveværelset i de lyse nætter. Gardiner er med andre ord svære at undvære, fordi de er praktiske. Mange overser, at gardiner også kan være æstetiske. I al deres diskretion kan gardiner være det, der gør et rum til et hjem. Dét skal den nye mærkedag gøre flere bevidste om.
Daglig leder Michael Mortensen lægger ikke skjul på, at National Gardindag også er et markedsføringstiltag:
”Selvfølgelig handler det også om markedsføring, men når det er gennemskueligt, og kunderne endda får varerne billigere, fordi vi giver mærkedagsrabat – ja så ser vi det kun som en win-win-situation. I mine øjne er en god handel den, hvor alle er glade – ikke kun sælgeren,” forklarer Michael Mortensen og tilføjer:
”Men at åbne fleres øjne for gardinet som indretningselement - det er virkelig en sag, vi brænder for: Hos Nye Gardiner sætter vi en ære i at levere gardiner, der ikke blot er funktionelle men også er flotte at kigge på. Med National Gardindag ønsker vi at øge forståelsen for, at gardiner er mere end solafskærmning. Gardinet er et væsentligt interiørprodukt og et stærkt pejlemærke for stilen i dit hjem.”.